Skip to main content

Eniro og Google indgår strategisk samarbejdsaftale

Pressemeddelelse   •   Nov 14, 2011 08:07 CET

Eniro, Nordens førende søgevirksomhed, har indgået en aftale med Google™, som gør Eniro til en autoriseret forhandler af Google AdWords™ i Sverige, Norge og Danmark.

Aftalen etablerer et samarbejde mellem Eniro og Google på det skandinaviske marked og åbner dermed nye muligheder for alle svenske, norske og danske virksomheder, som ønsker at blive bedre eksponeret på internettet.

Aftalen udvider og styrker Eniros udbud til sine 400.000 eksisterende annoncekunder i Sverige, Norge og Danmark. Fra 1. januar 2012 vil Eniro begynde at sælge Google-annonceløsninger som supplement til det nuværende pay-per-click-udbud via Scandinavian Ad Networks og firmaets øvrige online-, mobil- og printprodukter.

“Ved at tilføje Google AdWords™ til vores allerede brede produktportefølje styrker vi Eniros position som den foretrukne mediepartner for små og mellemstore virksomheder. Dette gør Eniro til en turnkey-partner for virksomheder, som vil være søgbare døgnet rundt, året rundt. Samarbejdet vil resultere i øget salg af sponsorerede links,” siger Stefan Kercza, adm. direktør for Eniro Danmark A/S.

“Med sin brede kundebase og store salgsstyrke er Eniro en effektiv marketing- og salgskanal. Vi ser frem til at arbejde sammen med Eniro og til at levere søgeordsannoncering til flere små og mellemstore virksomheder,” siger Peter Friis, Country Director, Google Denmark.

For yderligere information, kontakt: 
Kristoffer Apollo, Communication Manager, Eniro Danmark A/S, tlf. 27 90 31 02, e-mail kristoffer.apollo@eniro.com 
Emma Stjernlöf, nordisk kommunikationschef, Google, tlf. +46 (0)734 297965, e-mail emmastjernlof@google.com 

Om Eniro Danmark A/S
Eniro er den førende udbyder af søgetjenester og telefonbøger på det nordiske marked. Eniros medier forbinder købere og sælgere og gør det nemt at finde personer og firmaer. 
Eniro har 3.700 ansatte i de nordiske lande og Polen. Eniro har været noteret på OMX Nordic Exchange Stockholm siden 2000 og har hovedsæde i Stockholm.
Eniro Danmark udgiver blandt andet søgetjenesterne Krak.dk og Eniro.dk samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. I Danmark vil Eniro efter overtagelsen af De Gule Sider have ca. 390 ansatte. Læs mere på www.eniro.com.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar