Pressemeddelelse -

Eniro og Mono Solutions vil hjælpe små nordiske virksomheder med at få en professionel onlineprofil

Små virksomheder kæmper med at få succes online i et stadig mere komplekst digitalt landskab. Mange har svært ved at vedligeholde mere end en helt basal onlineprofil, og nogle har ikke engang en hjemmeside. I Danmark er der eksempelvis over 5.000 frisører og flere end 4.000 tømrere, som ikke engang har en hjemmesideadresse registreret på Eniros lokale søgetjenester, Krak og De Gule Sider.

For at løse den udfordring vil Eniro og Mono Solutions samarbejde om at udbyde professionelle hjemmesider, som hjælper små og mellemstore virksomheder med let at komme i dialog med deres kunder online, samtidig med at håndteringen af data foregår nemt og strømlinet.

”Selv om de fleste nordiske virksomheder har en hjemmeside i dag, er der stadig nogle, som ikke er kommet på nettet, og mange mindre virksomheder kæmper med at vedligeholde mere end en meget basal og ofte forældet onlineprofil. Med Monos hjemmesideplatform kan vi nu tilbyde dem en løsning, der er let at håndtere, fleksibel, søgemaskinevenlig og automatisk tilpasset til mobilbrug. Og ved at forbinde hjemmesiden med Eniros andre produkter kan vi sørge for, at kunden kun behøver at opdatere deres informationer på ét sted. Det sparer tid og kræfter for de mindre virksomheder, som kan læne sig op ad Eniro som deres naturlige digitale markedsføringspartner,” siger Jens Beckemeier, Head of Partner Marketing Products hos Eniro.

Kunden vælger selv, hvilket domæne hjemmesiden skal ligge på, og den simpleste løsning er en étsides præsentation af virksomheden, der sikrer en professionel onlineprofil. Derfra kan kunden skalere løsningen op efter behov, eksempelvis hvis man har behov for at tilføje flere sider eller andre features.

”Eniro og Mono har altid haft en fælles vision om at hjælpe mindre virksomheder med at få succes online. Når vi ser på de udfordringer, små virksomheder har i dag, ser vi også et fælles behov for at kunne tilbyde en nem, men kvalitetsrig løsning, der skaber reelle resultater. Med Eniros solide kundedatabase som udgangspunkt kan vi sammen tilbyde netop sådan en løsning til en pris, der er til at betale for små virksomheder. Vi ser frem til at hjælpe Eniro med at producere onlineprofiler for små og mellemstore virksomheder på tværs af hele Norden,” siger Tricia Score, Head of Global Sales hos Mono Solutions.

For mere information, kontakt:
Jens Beckemeier, Head of Partner Marketing Products, Eniro
(+46) 70 644 3818/ jens.beckemeier@eniro.com

Tricia Score, Global Head of Sales, Mono Solutions
(+45) 53696789 / tjs@monosolutions.com

About Mono Solutions
www.monosolutions.com - Mono Solutions, headquartered in Copenhagen, Denmark, provides a SaaS-based platform for the design, delivery and management of professional, responsive websites and e-commerce at scale. Our business is founded on the belief that all SMBs, despite small budgets and lack of technical skills and design expertise, deserve the same level of website design and performance as larger companies. We believe the best way to support SMBs is through our reselling partners worldwide. Through our scalable Software-as-a-Service (SaaS) website platform, our partners can leverage automation tools to transform their SMB data into professional websites in a fast and cost-efficient way. Mono Solutions has won several industry awards for innovation, presence management and best SMB service of the year.

Om Eniro
Eniro er en førende søgevirksomhed for personer og virksomheder i Norden. Med kvalitetssikret indhold og en uovertruffen brugeroplevelse inspirerer Eniro til lokale opdagelser og bidrager til et levende lokalområde. Eniros indhold er tilgængeligt gennem internet- og mobiltjenester, trykte vejvisere samt nummeroplysnings- og sms-tjenester. I Danmark udgiver Eniro bl.a. online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider. Eniro-koncernen har ca. 1.600 ansatte i Sverige, Norge, Danmark, Polen og Finland. Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm [ENRO] og har hovedkontor i Stockholm. Læs mere om Eniro påwww.enirogroup.com.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • hjemmesider
  • mono solutions
  • eniro
  • små og mellemstore virksomheder
  • onlineprofil
  • smv
  • markedsføring

Kontakt

Renate Morken

Pressekontakt Kommunikationschef +47 476 03 968