Skip to main content

Eniro vælger Proffice til lokal rekruttering

Pressemeddelelse   •   Feb 28, 2013 09:30 CET

Eniro har valgt Proffice som rekrutteringspartner for samtlige salgskonsulenter og kundeservicemedarbejdere i Sverige, Norge og Danmark.

Samarbejdet er et strategisk valg, der skal øge den lokale tilstedeværelse. I Danmark omfatter aftalen rekruttering til begge Eniro Danmarks kontorer i henholdsvis Søborg og Aarhus.

”Eniro-koncernen har en stor salgsstyrke og mange kundeservicemedarbejdere fordelt på mange lokationer. Derfor har vi brug for at have stor geografisk spredning i vores rekruttering, så vi sikrer, at vi får de bedste medarbejdere med den bedste lokale viden. Proffice anvender desuden sælgere til at rekruttere, hvilket vil hjælpe os med at finde medarbejdere med den rette kompetence,” siger Martina Smedman, HR-direktør i Eniro-koncernen.

Eniro har ca. 900 salgskonsulenter og 22 kontorer i Norden.

”Vi er glade for den tillid, Eniro viser os, og ser frem til et tæt strategisk samarbejde. Proffice har et stærkt team med erfarne rekrutteringskonsulenter inden for salg og kundeservice,” siger Veronica Jansson, Business Solution Manager hos Proffice.

Om Eniro Danmark A/S
Eniro er Nordens største lokale søgevirksomhed. Både forbrugere og virksomheder kan benytte Eniros medier til nemt at finde ud af, hvor de kan købe produkter og services, uanset om de søger via internettet, telefonbøger eller mobiltelefonen. Med hjælp fra Eniro kan annoncører aktivt markedsføre sig over for købeklare forbrugere og virksomheder, finde nye kunder og øge deres salg.

Eniro har ca. 3.200 ansatte i Norden og Polen. Eniro har været noteret på OMX Nordic Exchange Stockholm siden 2000 og har hovedsæde i Stockholm.

Eniro Danmark udgiver blandt andet online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. I Danmark har Eniro ca. 430 ansatte.

Læs mere på www.eniro.com.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar