Pressemeddelelse -

Her er de mest søgte erhvervspersoner og virksomheder i første kvartal

Dansk erhvervslivs flagskibe som Lego, Mærsk og Novo fascinerer fortsat danskerne. Det bekræfter statistikken over første kvartals mest søgte virksomheder på B2B-søgetjenesten Proff. Men én virksomhed har for alvor fanget danskernes interesse for regnskaber og nøgletal, nemlig Fona, der i første kvartal gik i betalingsstandsning og lukkede butikker, før de tilbageværende aktiviteter blev solgt til Elgiganten:

”Når en butikskæde eller virksomhed, som så mange danskere kender, på den måde kommer i søgelyset, som vi har set det med Fona, er det klart noget, der pirrer danskernes nysgerrighed. Der har været massivt fokus på sagen, og ikke kun erhvervsmedierne, men også tabloidaviserne har dækket butikslukninger og fyringer. Med et par klik på mobilen har danskerne med hjælp fra Proff kunnet søge sig frem til Fonas regnskaber og nøgletal, så de med selvsyn har kunnet se, hvordan det stod til,” lyder det fra kommunikationschef Kristoffer Apollo fra Eniro Danmark, der står bag Proff.

Han tilføjer, at både Fona og moderselskabet F Group er blandt de mest trendende søgninger sammenlignet med fjerde kvartal af 2015. Den mest trendende virksomhed var dog Cirkus Benneweis, som i januar meldte ud, at cirkusglade danskere må vente med at se en forestilling til 2017.

Mikkel Skelskov er første kvartals højdespringer
Øverst på listen over mest søgte erhvervspersoner finder man Mikkel Skelskov, der før 2016 ikke har været noget kendt navn for danskerne. Det ændrede sig dog, da det i januar kom frem, at han er far til realitystjernen Amalie Szigethys kommende barn. I medierne blev det omtalt, at han var selvstændig og havde flere kuldsejlede virksomheder bag sig, og det fik mange danskere til tasterne for at finde ud af mere. Dog uden held, da han i dag ikke optræder i nogen aktive virksomheder.

En anden erhvervsperson, som danskerne var nysgerrige efter at lære mere om i årets tre første måneder, var modeskaberen Erik Brandt. Han medvirkede i marts i DRs programserie ”Overklassen på udebane”.

”Også for erhvervsfolk gælder det, at det er dem, der får omtale i medierne, som danskerne er interesserede i. Én ting er nysgerrighed efter erhvervskendisser, men man kan også bruge værktøjet, hvis man skal validere en potentiel forretningspartner, hvor det kan være nyttigt at få et indblik i, hvilke virksomheder vedkommende er involveret i,” siger Kristoffer Apollo.

Proff, mest søgte virksomheder, Q1 2016

  1. Lego
  2. Fona
  3. REMA 1000
  4. Mærsk
  5. DK Company
  6. Novo Nordisk
  7. Miinto
  8. Bestseller
  9. Jysk
  10. Restaurant Flammen

Mest trendende:

  1. Benneweis
  2. F Group
  3. Fona

Proff, mest søgte personer, Q1 2016

  1. Mikkel Skelskov
  2. Erik Brandt
  3. Anders Bircow
  4. Johan Bülow
  5. Magnus Kjøller

Mest trendende:

  1. Mikkel Skelskov
  2. Anders Bircow
  3. Erik Brandt

Om Proff
Proff er et unikt valideringsværktøj med fokus på business-to-business-samhandel. Det er stedet, hvor du frit tilgængeligt finder flest samlede informationer om dansk erhvervsliv med nøgletal og data omkring virksomheder og ledere – alt sammen gratis. Proff har over 400.000 brugere og ca. fem millioner sidevisninger hver måned. Se mere på www.proff.dk.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • mikkel skelskov
  • kristoffer apollo
  • eniro
  • proff
  • søgestatistik
  • fona

Om Eniro
Eniro er en førende søgevirksomhed for personer og virksomheder i Norden. Med kvalitetssikret indhold og en uovertruffen brugeroplevelse inspirerer Eniro til lokale opdagelser og bidrager til et levende lokalområde. Eniros indhold er tilgængeligt gennem internet- og mobiltjenester, trykte vejvisere samt nummeroplysnings- og sms-tjenester. I Danmark udgiver Eniro bl.a. online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. Eniro-koncernen har ca. 1.900 ansatte i Sverige, Norge, Danmark, Polen og Finland. Virksomheden er noteret på Nasdaq OMX Stockholm [ENRO] og har hovedkontor i Stockholm. Læs mere om Eniro på www.enirogroup.com.

Kontakt

Renate Morken

Pressekontakt Kommunikationschef +47 476 03 968