Skip to main content

Søgetendens: Danskerne tager i badeland og spiller minigolf

Pressemeddelelse   •   Aug 04, 2015 08:00 CEST

Juli er lig med sommerferie for rigtig mange danskere, og det kan ses på månedens søgninger på Krak. Her hittede både badeland, minigolf og zoologiske haver.

Det danske sommervejr var ikke ligefrem prangende i juli, men heldigvis kan sommerferien i Danmark bruges på andet end strandture, når vejret svigter. Ifølge listen over de mest trendende søgeord på Krak i juli, opsøgte danskerne blandt andet ’badeland’, ’minigolf’, ’legeland’ og ’dyreparker og zoologiske haver’ i den forgangne måned.

Ifølge Allan Jakobsen, der er administrerende direktør hos Eniro Danmark, der bl.a. står bag landets største lokale søgetjeneste, Krak, afspejler danskernes søgninger på Krak sæson og tendenser, hvilket også juli måned er et klart eksempel på:

”Danskernes søgninger på Krak i juli tyder på, at børnefamilierne har holdt ferie i det danske sommerland og her har ledt efter børnevenlige aktiviteter på både desktop og mobil. De fleste har efterhånden altid en smartphone ved hånden og kan derfor søge på farten, hvis man eksempelvis har brug for adresse på det nærmeste badeland eller shopping center, eller vil vide hvor man får fingrene i en røget sild, siger Allan Jakobsen.

Strømsvigt og automekanikere

Ud over søgninger efter sommeraktiviteter til ferien, har søgninger af mere praktisk karakter også sneget sig ind på top 10-listen over de mest trendende søgeord på Krak i juli.

”De mange søgninger efter automekanikere kan muligvis hænge sammen med, at bilen skulle gøres klar til en bilferie, mens gamle elinstallationer i sommerhusene kan have været skyld i strømsvigt,” siger Allan Jakobsen.

Krak, top 10 trendende søgninger, juli 2015

1. Automekanikere

2. Badeland

3. Minigolf

4. Himmelbjerget

5. Legeland

6. Strømsvigt

7. Fårup

8. Dyreparker og zoologiske haver

9. Røgeri

10. Vognmandskørsel

Krak, top 10 trendende søgninger, kun mobile søgninger, juli 2015

1. Shopping center

2. Badeland

3. Minigolf

4. Røgeri

5. Attraktioner

6. Himmelbjerget

7. Turistattraktioner og seværdigheder

8. Legeland

9. Bolsjer

10. Dyreparker og zoologiske haver

*Data er renset for søgninger på specifikke telefonnumre samt Kraks egne tjenester, f.eks. rutebeskrivelse, vejviser og krakkort.

Om Eniro Danmark A/S
Eniro er en søgevirksomhed, som indsamler, filtrerer og organiserer lokal information. Vores vækst drives af brugernes øgede mobilitet og multiscreen-anvendelse, hvor vi ligger i forkant med moderne teknologiske løsninger. I mere end 100 år har Eniro hjulpet mennesker med at finde lokal information og virksomheder med at finde kunder. I dag er det en multiscreen-løsning – vores brugere søger informationer på smartphones, tablets og desktop-computere. Mobilannoncering er den hurtigst voksende del af Eniros forretning. Eniro giver dig en smart genvej til det, du søger, hvor end du er eller skal hen.

Eniro er én af de største lokale søgevirksomheder i Norden. Eniro-gruppen har ca. 2.100 ansatte og har været noteret på Nasdaq OMX Stockholm siden 2000. I 2014 var Eniros omsætning på 3.002 mio. SEK, og EBITDA var 631 mio. SEK. Over 90 procent af Eniro-gruppens annonceomsætning kommer fra digitale kanaler. Hovedkontoret ligger i Stockholm. Læs mere på  www.enirogroup.com.

Eniro Danmark udgiver blandt andet online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. I Danmark har Eniro ca. 260 ansatte.

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar