Skip to main content

Epson afslutter et succesfyldt ISE 2017 ved at vinde prisen for Best Large Stand

Pressemeddelelse   •   Feb 28, 2017 10:46 CET

ISE 2017

Farverig projektions mapping og 3LCD laserprojektordemonstrationer anerkendes af industridommerpanelet.

Integrated Systems Europe (ISE) 2017 som er den største begivenhed til dato - både i størrelse og antal deltagende - blev en yderst succesfuld begivenhed for Epson. Ikke mindst fordi Epson standen vandt prisen som Best Large Stand (over 100 m²) som en del af ISE Stand Design Awards i deres indledende år. Priserne, som blev givet af ISE i samarbejde med Exhibitor Magazine og bedømt af et panel af professionelle inden for udstillingsindustrien, er baseret på en række kriterier, herunder hvor godt standen kommunikerer brandets nøglemeddelelse, hvordan plads, grafik og lyssætning bliver brugt effektivit, hvor nemt det er at navigere og det overordnede indtryk.

Ifølge dommerpanelet “Et konsistent designsprog gennem hele det store område hjalp Epson til at vinde prisen i Over 100 m2 kategorien. Dommerne satte også pris på en konsistent høj kvalitet af det digitale indhold.”

Epsons stand var designet til at demonstrere skarphed og effektivitet ved vores 3LCD projektorteknologi såvel som vores Moverio smart glasses. Den mest iøjnefaldende del af vores stand var en dramatisk demonstration af projektions mapping teknologi med 14 EB-L25000U projektorer - i øjeblikket de klareste 3LCD laserprojektorer på markedet¹, som mappede farverige mønstre på en Formula One bil, som var monteret på væggen.

3D projektions mapping løsningen var udviklet til Epson af mclcreate og gengav de geometriske former af standens design. Mønstrede projektionsvinduer omgav bilen, fyldt med sammenkædede billeder, hvor et af dem fulgte bilen, mens den bevægede sig ind på en F1 bane, før det hele ændrede sig til et brus af levende farver, former og effekter for at demonstrere kraften og alsidigheden ved projektoren. mclcreate’s team af fire ekspertteknikere byggede set-up'et på bare 36 timer.

Dette farverige centerværk var omgivet af levende demoer fra andre installations-, business, mobile og ultra-short throw projektorer, shoot-outs imod konkurrerende produkter og indlæg fra industrieksperter og Epson repræsentanter, på en stand som var skarp, i tidssvarende design og med en følelse af god plads.

Peter Ravnhøj, Country manager, Epson Danmark, siger “Standdesign er meget vigtigt både i forhold til at skabe brandidentitet og til at fremvise produkterne effektivt, for ikke at nævne det, at din stand skal skille sig ud i en overfyldt og larmende udstillingshal. Baseret på antallet af interesserede vi tiltrak gennem hele showet, ser det ud til, at vi havde succes med dette. Vi har lagt mange tanker og hårdt arbejde i vores udstillingsstand, så det er fantastisk tilfredsstillende at blive belønnet for denne indsats. Jeg vil gerne takke ISE og Exhibitor Magazine på vegne af hele teamet for at vælge os til prisen i deres åbningsår.”

¹ Pr. september 2016.

Epson er en globalt førende og innovativ producent med fokus på at overgå brugernes forventninger med løsninger til forskellige markedsområder som kontor, hjem, forretning og industri. Epsons produktudbud strækker sig fra inkjetprintere, printersystemer og 3LCD-projektorer til industrirobotter, smart glasses og sensorsystemer og er baseret på originale kompakte og energibesparende præcisionsteknologier.

Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 73.000 medarbejdere i 91 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til det globale miljø og til de samfund, gruppen opererer i.
http://global.epson.com

Om Epson Europe

Epson Europe B.V., Amsterdam, er gruppens regionale hovedkvarter for Europa, Mellemøsten, Rusland og Afrika. Epson Europe opnåede med sine 1.700 ansatte i regnskabsåret 2013 en omsætning på 1.517 mio. EUR.
http://www.epson.eu