Skip to main content

​Sådan arbejder Esbjerg Erhvervsudvikling med vækst og udvikling

Nyhed   •   Jan 09, 2017 07:49 CET

Esbjerg Kommunes interesse i at have et blomstrende turisme- og erhvervsliv samt omtale af Esbjerg som et godt sted at være omsættes dagligt i Esbjerg Erhvervsudvikling. Her gør vi ønskerne om vækst og udvikling til handlinger og arbejdsopgaver og møder dagligt områdets små og store virksomheder for at bistå dem i deres vej mod målet.

Vi har 900 medlemsvirksomheder, som bakker op om vores målsætning, og som vi servicerer med særlige tilbud og fordele.

Vi vejleder den nystartede iværksætter. Vi bistår ejerlederen, der skal ændre status fra faglig specialist til ’rigtig’ leder for mange ansatte. Vi hjælper virksomheder med at finde den rette vej ud på eksportmarkederne eller frem til den rette teknologi og de bedst kvalificerede medarbejdere. Vi støtter kompetenceudvikling af virksomhedens nøglemedarbejdere og driver netværk for ledere. Vi arbejder med at fjerne virksomheders barrierer for vækst og italesætter områdets vækst- og udviklingsudfordringer overfor lokale, regionale og nationale politikere og interessenter.

Vi kan bidrage til udvikling og vækst ved at hjælpe nye virksomheder med at bide sig fast. Vi kan bistå de eksisterende virksomheder i deres udvikling og vækst, og så kan vi invitere og modtage nye virksomheder på en ordentlig måde, så de ikke møder forhindringer eller tvinges andre steder hen.

Det er ligeledes vores opgave at drive turistbureauerne i Ribe, Esbjerg og på Fanø og gennemføre turismefremmende aktiviteter i samarbejde med områdets aktører, så vores område bliver besøgt af så mange turister som muligt, som føler sig godt behandlet, mens de er her.

Endelig spreder vi budskaberne om Esbjerg Kommune som et fantastisk sted at leve, studere og drive virksomhed med det formål at positionere Esbjerg som Danmarks EnergiMetropol og tiltrække nye borgere, studerende og virksomheder.

Det er Esbjerg Erhvervsudviklings opgave at fungere som bindeled mellem det lokale erhvervsliv og alle offentlige institutioner og interesseorganisationer. Vi hjælper virksomheder til kontakt og samarbejde med Esbjerg Kommune, vi etablererer samarbejder mellem virksomheder og de lokale uddannelses- og vidensinsitutioner, og vi er virksomhedernes første indgang til fonde, ministerier og andre erhvervsfremmende organisationer.

Så når du tænker udvikling og vækst i din virksomhed, så er der ét sted, du skal henvende dig – i Esbjerg Erhvervsudvikling!

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar