Skip to main content

​Esbjerg Erhvervsudvikling er nomineret til Årets Newsroom 2015

Pressemeddelelse   •   Feb 05, 2016 13:58 CET

Esbjerg Erhvervsudvikling har mange gode historier at fortælle og er nu indstillet til Årets Newsroom 2015, som uddeles af MyNewsDesk. Vinderen kåres i uge 6

I 2015 valgte Esbjerg Erhvervsudvikling at samle pressemateriale, billeder, dokumenter og gode historier i ét samlet presserum. Til formålet blev presserummet oprettet gennem tjenesten MyNewsDesk, hvilket har resulteret i en normering til Årets Newsroom 2015 i kategorien små virksomheder

Til grundlag for nomineringen bliver der kigget på, hvordan der arbejdes med MyNewsDesk newsrooms. Blandt kriterierne lægges der vægt på at siden er fyldt med spændende historier, gode billeder og relevante links til sociale medier.

Kort sagt: hvor god man er til at fortælle virksomhedens historier på en interessant og relevant måde.

Blandt de nominerede findes en række kendte danske virksomheder, og Esbjerg Erhvervsudvikling er naturligvis glade for nomineringen.

”Vi har gennem længere tid arbejdet målrettet med PR, og har været glade for muligheden for at samle de mange gode historier, vi producerer både indenfor erhverv, turisme, tiltrækning og branding, i et samlet presserum. Vi er rigtig glade for nomineringen og krydser fingre for at vi løber med sejren” udtaler marketingchef ved Esbjerg Erhvervsudvikling Birgit Bech Jensen.

Vinderne kåres i løbet af uge 6 af en jury bestående af Thomas Breitenbach, kommunikationsrådgiver og indehaver af Breitenbach Kommunikation; Mette Bierbum Bacher, Head of Social hos Mindshare og Katrine Barslev, Marketing Manager hos Mynewsdesk og uddannet journalist.

Du kan læse mere om prisen og se de øvrige nominerede her: http://www.mynewsdesk.com/dk/mynewsdesk/pressreleases/her-er-de-nominerede-til-aarets-newsroom-2015-1309302

Esbjerg Erhvervsudvikling arbejder for at skabe vækst og udvikling i Esbjerg Kommune og markedsfører hele kommunen som et attraktivt sted at bo, arbejde, uddanne sig, drive virksomhed eller holde ferie. Dette for at styrke Esbjergs position som Danmarks EnergiMetropol og tredje vækstcenter. www.eeu.dk.

Kommentarer (1)

    Held og lykke i konkurrencen - vi kontakter jer, hvis I vinder!

    - Katrine Barslev - 2016-02-08 11:55 CET

Tilføj kommentar

Kommentar