Skip to main content

Glædeligt resultat af employee engagement survey

Pressemeddelelse   •   Feb 01, 2016 15:36 CET

Medarbejderne i ESVAGT fastholder stort engagement og god trivsel.

ESVAGT er en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og holder af at være. Det plejer den årlige employee engagement survey at vise – og 2015 har ikke været en undtagelse.

Engagement-raten er på 84 procent (samme resultat som i 2014). Engagement-raten er et udtryk for, hvor mange der trives godt eller rigtigt godt i ESVAGT.

På indekset Managers Effectiveness, som er et udtryk for, hvor tilfreds den enkelte medarbejder er med sin nærmeste leder, blev scoren 87 procent (igen på niveau med 2014).

Value-indekset udtrykker medarbejdernes opfattelse af, hvordan ESVAGTs ledere og virksomhed som helhed evner at efterleve rederiets værdier. Her var ratingen 90 procent; en fremgang i forhold til 2014, hvor den var på 88 procent.

- Vi fastholder et meget højt niveau. Ambitionen for 2016 er at holde kadencen og bevare den begejstring, der er, siger Nick Vejlgaard Ørskov, Head of People/HR i ESVAGT.

ESVAGT har, som delvist Mærsk-ejet rederi, hidtil benyttet Mærsks employee engagement survey. Efter salget af ESVAGT til 3i Infrastructure og AMP Capital vil det fra 2016 blive en anden survey, der benyttes.

Fakta

På baggrund af analysen er indsatsområderne for 2016 følgende punkter:

1. Fortsat forbedring af kommunikationen mellem skib og land

2. Endnu mere fokus på at tage ledelsen på alle niveauer

3. Fornyet fokus på omkostningsoptimering

4. Sikre at vi kommer i mål med ’Ambitions by vessels’

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs.

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Siden 2010 har ESVAGT desuden serviceret offshore vindparker med specialdesignede Service Operation Vessels (SOV), der har plads til op til 40 teknikere og har reservedelslagre og værksteder ombord. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har mere end 900 medarbejdere on- og offshore.