Skip to main content

Ministerbesøg hos ESVAGT

Pressemeddelelse   •   Jul 12, 2019 10:15 CEST

De nysgerrige deltagere var også en tur i ESVAGT's FRB (Fast Rescue Boat). Fotos: Sofia Busk

Energiministre og vindindustriens topfolk oplevede innovation inden for offshore vind med en tur i ESVAGT's STB 12.

Vind-energikonferencen North Seas Energy Days i Esbjerg samlede Nordsøens energiministre og vindindustriens topfolk til at debattere visionen om et Silicon Valley for havvind i Nordsøen.

Det er en vision, som kræver ny teknologi og innovative løsninger, og det fik ministrene indsigt i på et besøg hos ESVAGT, som med det innovative SOV-koncept har sat nye standarder for effektiv drift af offshore vindmølleparker. ESVAGT bød derudover på en rundvisning af ’Esvagt Innovator’ samt en sejltur i ESVAGT’s STB 12 og FRB’er.

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både olie & gas samt offshore vindindustrien. 

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Vi servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som ESVAGT var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore.