Gå til indhold
OPITO-fornyelsen tager en dag og involverer flere træningssessioner, hvor der udføres opgaver i hold og individuelt. Her arbejder man med hjerte-lungeredning.
OPITO-fornyelsen tager en dag og involverer flere træningssessioner, hvor der udføres opgaver i hold og individuelt. Her arbejder man med hjerte-lungeredning.

Pressemeddelelse -

OPITO-fornyelse bidrager til videndeling

Hvert tredje år skal man som ESVAGT-medarbejder have fornyet sit OPITO-certifikat. Det holder kompetencerne ved lige og sikrer god videndeling.

Et OPITO-certifikat skal fornyes hvert tredje år af en ekstern assessor, og med flere end 800 medarbejdere i flåden har ESVAGT fast aftale med Viking Saatsea om at levere et hold af kolleger til fornyelses-test mindst en gang om måneden.

Prøven er en kombination af teori og praktiske øvelser:

- De skal bevise, de kan deres kram, siger Ina Krusbæk Jützler, assessor ved Viking Saatsea og sammen med Keld Sørensen assessor på dagens team.

For at vedligeholde kompetencerne gennemgår besætningerne løbende teoretisk og praktisk træning, som registreres online. De praktiske øvelser sendes til godkendelse hos VIKING Saatsea’s assessor team. Som assessor følger Ina Krusbæk Jützler med på sidelinjen, og her kan hun konstatere, at fornyelserne af OPITO-godkendelserne ofte giver ny viden til brug i den daglige træning:

- Det er rigtig dejligt at se, at nogle af de ting, vi arbejder med her, også bliver taget med ud på skibene. Eksempelvis havde vi på et tidspunkt vist kursisterne en måde at immobilisere stående tilskadekomne til et spine-board, og kort efter dukker lige netop den metode op i en rapport som noget, de har trænet i ude på søen. Det er vigtig videndeling, siger Ina Krusbæk Jützler.

Tydelig træning

Hun kan også se, at ESVAGT er et rederi, der gør meget ud af træningen i det daglige. Særligt kolleger, som kommer på assessment direkte fra søen:

- De kører rutineret på, som var det endnu en øvelse. Det høje træningsniveau er helt tydeligt under vores assessment, siger hun:

- Det er også tydeligt, at ESVAGT arbejder målrettet på at sikre, at alle kan løse opgaven. Den træning, ESVAGT arbejder med, sikrer, at alle får fingrene i det, og at alle kan løse opgaven. Jeg kan spørge hvem som helst i en ESVAGT-besætning, hvor de finder noget udstyr i hospitalet, og de vil kunne finde det. For ESVAGT er det vigtigt, at besætningsmedlemmerne ikke bliver låst fast i én rolle, men i stedet kan supplere hinanden uanset rang, skib eller arbejdsområde. Træningen i flere kompetencer på tværs gør, at der er en langt større videndeling i ESVAGT, siger Ina Krusbæk Jützler.

”Nogle er nervøse over at skulle til ’eksamen’, men når de først er i gang med øvelserne, så kører det bare på rygraden. Det er øvelser, der er bygget op omkring et realistisk scenarie, hvilket passer godt på den træning, som kollegerne på ESVAGT udfører på skibene i hverdagen”, siger assessor Ina Krusbæk Jützler.

FAKTA

Hvert år gennemgår en kvart mio. offshore-medarbejdere globalt forløbet til en OPITO-godkendelse.

Emner

Kategorier


ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs.

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Siden 2010 har ESVAGT desuden serviceret offshore vindparker med specialdesignede Service Operation Vessels (SOV), der har plads til op til 40 teknikere og har reservedelslagre og værksteder ombord. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har mere end 900 medarbejdere on- og offshore. 

Kontakt

Heidi Boddum

Heidi Boddum

Pressekontakt Marketing & Communications Coordinator +45 78 730 772

Relateret materiale

Safety & Support at Sea

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både offshore vindindustrien samt offshore olie & gas.
Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore vind samt offshore olie & gas, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.
Vi servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som ESVAGT var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.
ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore.

ESVAGT A/S
Dokvej 4
6700 Esbjerg
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum