Gå til indhold
En del af det nye Risk Management Tool er en lille folder, der kan være i lommen, som enkelt afdækker elementerne af risiko og er handy at konsultere før, under og efter løsning af en opgave.
En del af det nye Risk Management Tool er en lille folder, der kan være i lommen, som enkelt afdækker elementerne af risiko og er handy at konsultere før, under og efter løsning af en opgave.

Pressemeddelelse -

Risk Management er ikke variabel

Nyt Risk Management Tool skal ensrette opfattelsen af risici i ESVAGT.

Der er en grund til, at forældre til drengebørn er nervøse, når de 18-årige tager kørekort og debuterer som bilister: Kombinationen ung, uerfaren mand kan relateres til mange trafikuheld.

En lignende tendens kan aflæses i ESVAGT.

- Det er tydeligt, når vi analyserer på vores hændelser bagudrettet, at vores risikovurdering og risikovillighed er en variable størrelse, siger Jesper Møhring Madsen, HSEQ-manager i ESVAGT:

- Køn, alder og erfaring betyder meget for risikovurdering og risikovillighed. Det er udpræget de yngre med kort tids ansættelse, ofte ubefarne eller befarne, som kommer galt afsted, siger han.

Uniformeret tilgang

Det er ikke kun de nye, der er for optimistiske i for risikovurdering og risikovillighed. Ældre, rutinerede kolleger kan risikere at blive sløve af rutinen – og det giver sig udslag i for risikovurdering og risikovillighed.

Men risiko er risiko, og vurderingen af den skal ikke være en variabel afhængig af øjnene, der ser.

Derfor har HSEQ sammen med Ship Management arbejdet med at ensrette synet på opgaverne. Steffen Rudbech Nielsen, Head of Ship Management, tror på, at et øget fokus på at vurdere risiko fra en fælles standard vil gøre en forskel:

- Vi er meget fokuserede på at give kunderne, hvad de forventer – og gerne lidt mere – hvilket der er meget godt at sige om. Men det åbner også en mulighed for, at nogle kolleger tager risici, andre ikke ville tage, siger Steffen Rudbech Nielsen:

- Kan vi uniformere tilgangen, udførelsen og ikke mindst genetableringen af arbejdspladsen, så vil vi også kunne fjerne nogle af de hændelser, som skyldes den individuelle risikovurdering, siger han.

Et redskab i den indsats er et nyt Risk Management Tool.

- Gennem årene har vi gennem skibsførerne arbejdet meget med, hvordan vi griber opgaverne an; hvordan vi løser dem i den kvalitet, ESVAGT vil være kendt for. Vi har skabt en standard for kvalitet og sikret, at vi opfylder den hver gang, siger Jesper Møhring Madsen:

- Skibsførerne har til gengæld haft stor fleksibilitet i forhold til, hvordan vi udfører de opgaver, vi løser. Det vil vi gerne have systematiseret med et nyt Risk Management Tool, siger han.

Respekt for omdømme

Risk Management Tool består konkret af dialog og en tankegang, og den tager afsæt i en ændret tilgang, hvor risiko vurderes på nye parametre. ESVAGT har i processen været i dialog med eksperter i sikkerhedskultur fra virksomheden Green-Jakobsen og set sikkerhed i helikopterperspektiv. Inspirationen er bl.a. hentet i STATOILs A-standard.Hvad med COP 8 energier??? Essentielt i Risk Management er ”accountability”; at man tager og udviser ansvarlighed. Både i egne øjne, men sandelig også i kunders og samarbejdspartneres:

- Når vi taler risiko, så tænker vi traditionelt lemmer: Fingre, øjne, arme og ben, eksempelvis. Vi vil fremover risikovurdere på fire emner: Mennesker, miljø, forretning/omdømme og assets i den nævnte rækkefølge, siger Jesper Møhring Madsen.

Mellem ørerne

Det ændrede fokus på risiko er en fortsat udvikling af sikkerhedskulturen. Den har bevæget sig fra ’blame kultur’, hvor en fejl kunne koste jobbet; til ’no blame-kultur’, hvor fejl var gode at få opdaget, men sjældent havde personlige konsekvenser, hvis bare man fik rapporteret.

I dag er det ’fair and just-kultur’, der tilstræbes i rederiet med afsæt i ESVAGTs værdier:

- Fællesnævneren er ansvarligheden, siger Steffen Rudbech Nielsen:

- Man skal i denne branche kunne stå på mål for sine handlinger. De handlinger, vi udfører, har konsekvenser – og det skal det også have for den enkelte. Man kan være uheldig eller vurdere forkert; vi begår alle fejl. Men man kan ikke gøre noget med forsæt, uden at det har en konsekvens. Vi er nødt til at kunne stole på hinanden og forvente, at ingen af os handler på en måde, vi ikke selv tør stå inde for, siger han:

- Vi kan ikke styrke sikkerheden meget mere gennem værnemidler og hardware. Det er mellem ørerne, vi fremover kan hente det næste niveau, siger Steffen Rudbech Nielsen.

Emner

Kategorier


ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs.

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Siden 2010 har ESVAGT desuden serviceret offshore vindparker med specialdesignede Service Operation Vessels (SOV), der har plads til op til 40 teknikere og har reservedelslagre og værksteder ombord. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har mere end 900 medarbejdere on- og offshore. 

Kontakt

Heidi Boddum

Heidi Boddum

Pressekontakt Marketing & Communications Coordinator +45 78 730 772

Relateret materiale

Safety & Support at Sea

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både offshore vindindustrien samt offshore olie & gas.
Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore vind samt offshore olie & gas, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.
Vi servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som ESVAGT var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.
ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore.

ESVAGT A/S
Dokvej 4
6700 Esbjerg
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum