Nyhed -

Opdatering om protesterne i Bangkok fra vores Euro-Center i Bangkok

Om eftermiddagen i dag, tirsdag den 3. december, synes protesterne i Bangkok at have aftaget efter 3 dage og nætter med sammenstød på offentlige bygninger mellem antiregerings-demonstranter og politi, hvor 4 mennesker er blevet dræbt og flere hundrede er såret.

Protestledere har erklæret sejr

Politiet har i øjeblikket fjernet barriererne, mens demonstranter fredeligt er gået ind på offentlige bygningers grunde. Protestledere har erklæret sejr og bebudet at forpligte sig til at rydde op på proteststederne i morgen, i forbindelse med forberedelsen af fejringen af Kong Bhumibols fødselsdag torsdag den 5. december.

Spekulationer om fortsatte protester efter den 5. december

Selv om situationen i øjeblikket er roligere, er der stadig store sammenkomster få steder i Bangkok, og det tilrådes stadig at holde sig på afstand af offentlige bygninger og de omkringliggende umiddelbare områder, hvor demonstranter har samlet sig. Nogle nyhedsmedier spekulerer på, om der kunne være fortsatte protester efter festlighederne denne torsdag den 5. december. Det tilrådes derfor at følge oplysningerne i medierne og andre officielle kilder med eventuelle nye udviklinger.  

Livet fortsætter som normalt

Lufthavne og offentlig transport såsom Sky Train og metro kører uforstyrret, og trafiksituationen er forholdsvis klar i Bangkok på grund af at mange skoler og universiteter har været lukket i dag. Alle de store dele af Bangkok, herunder det centrale Bangkok, væk fra de direkte proteststeder, er uforstyrret, og liv og arbejde fortsætter som normalt.

Trafiksituationen kan stadig blive påvirket

Trafiksituationen kan stadig blive påvirket, hvis der er yderligere bevægelser af demonstranter, og det skal tages i betragtning, når man planlægger at rejse igennem hele Bangkok.

Kilde: Euro-Center Bangkok

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kontakt

Bjørn Cronquist

Pressekontakt Nordisk chef for salg og marketing Salg og marketing +45 30305467