Pressemeddelelse -

Europæiske ERV får ny nordisk salgschef

Det bliver Bjørn Cronquist, som fremover skal stå i spidsen for Europæiske ERV's salgsteam som ny Nordisk Salgschef. Han er allerede tiltrådt og kommer fra en lignende stilling hos Boxer TV. 

Bjørn Cronquist har tidligere været 8 år hos Microsoft, 5 af årene med base i London, hvor han arbejdede med salg og forretningsudvikling. Herefter skiftede han til en stilling hos GPS navigations virksomheden TomTom i Amsterdam, hvor han arbejdede med både B2B og B2C salg i hele Europa. Senest har han været salgschef hos Boxer TV i Danmark, hvor han blandt andet var med til at firedoble kundebasen på få år.

”Jeg er meget glad for at få Bjørn Cronquist med ombord som ny Nordisk Salgschef. Ikke alene har han mange års ledelseserfaring med i bagagen, han har også netop den salgsprofil og det salgsdrive, som vi har brug for, og jeg er overbevist om, at han, sammen med vores stærke salgsteam, vil kunne bidrage positivt til udviklingen hos Europæiske ERV.”, fortæller Patrik Ugander, Nordisk chef for salg og marketing

Bjørn Cronquist er 49 år og er gift og far til 3 piger. 

Emner

  • Erhverv

Om Europæiske ERV

Europæiske ERV er Danmarks største og ældste rejseforsikringsselskab, og indgår i ERV Group

Vi har over 90 års erfaring med at skabe tryghed og sikkerhed på rejsen. Størstedelen af alle danske turister og rejsende tegner deres rejseforsikringer hos os. Denne tillid har vi opnået ved at garantere personlig og hurtig hjælp fra eksperter, hvis uheldet skulle være ude - uanset hvor i verden du befinder dig.

Om ERV Group

ERV Group har over 40 millioner kunder med rejseforsikring, og har selskaber og salgskontorer i en række lande verden over – bl.a. Tyskland, Danmark, Sverige, Rusland, Kina og Italien


Kontakt

Bjørn Cronquist

Pressekontakt Nordisk chef for salg og marketing Salg og marketing +45 30305467