Mungo Park

DEN ALLERSIDSTE DANS - En teaterforestilling på Mungo Park

Arrangement

23
SEP
MUNGO PARK Fritz Hansens Vej 23 3400 Allerød
-   -

En forestilling om menneskers drømme og overvejelser i forsøget på at sige verden ret farvel.

DEN ALLERSIDSTE DANS udspiller sig på et plejehjem i Danmark. Her åbnes en fortælling af tanker, minder og associationer hos fem ældre beboere spillet af Mungo Parks unge ensemble.

Det er et musikalsk drama fra de allersidste dansetrin i livets svingom, og vi møder de ældres historier til lyden af slagere fra alderdommens ungdom: ´Glemmer du´, ´To lys på et bord´, ´Blot slendre gennem regn´ og mange flere.

Forestillingen er udviklet af den unge Reumertvindende instruktør Petrea Søe. Hun tilhører de førende unge instruktører herhjemme. Petrea Søe arbejder med den nye teatermetode kaldet devising. En metode, hvor skuespillerne i høj grad er med til at udvikle stykket igennem research og improvisationer sammen med instruktøren.

Under prøverne på DEN ALLERSIDSTE DANS var hele truppen til fællesdans på et plejehjem, gik til bankospil og kom i mandeklubber ligesom skuespillerne førte en lang række samtaler med ældre i Danmark. Alt sammen med det formål at skabe autentiske og levende roller på scenen.

I samarbejde med Mungo Parks ensemble er det lykkedes Petrea Søe at udvikle en forestilling, der giver et indblik i alderdommen og det at blive ældre. For spørgsmålet er, hvad man gør, når man bliver afhængig af andre og stadig vil være sig selv.

DEN ALLERSIDSTE DANS kan med fordel opleves sammen med børn og børnebørn.

Tilmeld dig

Tilmeld dig til arrangement