Mungo Park

KVINDE KEND DIN KROP - En teaterforestilling på Mungo Park i Lyngby

Arrangement

12
JUN
Kulturhuset i Lyngby Klampenborgvej 215B 2800 Lyngby
-   -

KVINDE KEND DIN KROP er den første dramatisering af de populære og indflydelsesrige bøger om kvinder og krop.

Bogen vakte opsigt på grænsen til ramaskrig, da den udkom første gang i 1975. Som rødstrømpernes kampskrift i kvindelig selvopdagelse og selvrespekt var den revolutionær. Siden er den blevet ikonisk, mindre politisk og efterfølgende har hvert årti fået sin årgang.

Mungo Parks KVINDE KEND DIN KROP udspiller sig som en collage af udtræk fra bøgernes vejledninger, vævet sammen af tanker, følelser og erfaringer fra virkelighedens kvindeliv. Tilsat humor går det over kvinderoller, orgasme og overgangsalder til nyere fænomener som plastikkirurgi og stress.

Så tag veninderne, mor og datter med under armen til en kærlig og nuanceret hyldest til kvinder i alle aldre. Og glem ikke far og søn. For mand vil da kende sin kvindes krop.

KVINDE KEND DIN KROP er produceret i samarbejde med det norske Rogaland Teater i Stavanger. Manuskript og iscenesættelse er lagt i hænderne på den prisbelønnede instruktør Kamilla Wargo Brekling, og forestillingen er udviklet i tæt samarbejde med det oprindelige cast: Maria Rich og Kasper Leisner.

Mungo Park spiller syv forestillinger i Lyngby Kulturhus i løbet af 2013.

Tilmeld dig

Tilmeld dig til arrangement