Dansk Arkitektur Center

MANMADE ENVIROMENT

Arrangement   •   Feb 01, 2011 20:10 CET

12
FEB
Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B, 1401 K
-   -

- en udstilling om ny nordisk landskabsarkitektur!!

Motorvejslandskaber der indbyder til ophold, taghaver der renser luften for CO2 og nye attraktive områder, der inviterer til samvær og bevægelse. Dansk Arkitektur Center stiller skarpt på landskabsarkitekturens rolle i udviklingen af fremtidens bæredygtige byer og landskaber.

Med udstillingen MANMADE ENVIRONMENT inviteres publikum på en visuel rejse mellem overraskende og inspirerende eksempler på designede landskaber i hele Norden.

Gennem film og billeder tages publikum med på en visuel rejse fra bæredygtige motorvejslandskaber i Jylland, der former sig som et stort kløverblad og sætter skulpturelle spor i landskabet, til Islandske sneskredsbarrierer, der både ’holder på landskabet’ og tilføjer nye rekreative stisystemer og udsigtspunkter til et landskab, der før var utilgængeligt.

Som nogle af nyeste eksempler fra Danmark præsenteres SEB Parken ved SEB banks nye hovedsæde på Kalvebod Brygge i København, der åbner sig mod byen og giver området et nyt liv By- og landskabsudvikling - og Vestled strand, der forbinder Hvide Sande By med havet.

MANMADE ENVIRONMENT er udviklet og produceret i et samarbejde mellem Dansk Arkitektur Center (DAC) og Norsk Form efter oprindelig ide fra DAC. Arkitekturmuseet i Stockholm, Finlands Arkitekturmuseum og Nordens Hus i Reykjavik har bidraget med kuratering af udstillingen.
Udstillingen har netop været vist på Oslo Arkitekturtriennale.

Udviklingen af MANMADE ENVIRONMENT er finansieret af Realdania, Oslo Arkitekturtriennale, Nordisk Ministerråd, Kulturkontakt Nord og Nordisk Kulturfond. Udstillingen i DAC er finansieret af Realdania.