25
JUN
MUNGO PARK Fritz Hansens Vej 23 3450 Allerød
 
Det er nu tredje gang, at det verdenskendte norske Jo Strømgren Kompani gæster Mungo Park. Som titlen angiver, udforsker forestillingen begrebet ”grænser”. Forestillingen benytter sig af elementer både fra teater og dans. En mand og en kvinde deler arbejdsplads. På overfladen er deres omgang respektfuld, men underneden udspiller de en kamp om territorier. De kæmper også en kamp mod følelsesmæssig afhængighed, både af hinanden og spillet imellem dem, som ofte opstår mellem to personer af modsat køn. Koreograf og instruktør Jo Strømgren fortæller i sit helt særlige forestillingssprog en historie, som umiddelbart handler om forholdet mellem mand og kvinde, men som i lige så høj grad kan ses som billedet på klassiske grænsestridigheder mellem nationer. THE BORDER er produceret af Jo Strømgren Kompani i samarbejde med verdens nok mest nordlige beliggende teater; Teater Hålogaland i Tromsø. Se trailer. De norske anmeldere skriver om forestillingen, at den er "spekket med elegant og god humor" og "full av humor som pirrer lattermusklene".