Pressemeddelelse -

Adm. direktør i EWII fratræder

Efter gensidig overenskomst er bestyrelsen og administrerende direktør Knud Steen Larsen blevet enige om, at Knud Steen Larsen fratræder dags dato.

Bestyrelsen modtog på bestyrelsesmødet i dag en grundig juridisk ekstern redegørelse vedrørende de faktuelle og juridiske forhold i sagen omkring påstået dobbeltrolle.

Konklusionen på redegørelsen var, at der ikke er handlet i strid med nogen regler fra Knud Steen Larsens side - herunder habilitetsregler - og at koncernens omfattende compliance-programmer fungerer tilfredsstillende.

Bestyrelsen tog den juridiske redegørelse til efterretning. Herudover blev der redegjort for forholdet vedrørende de i pressen omtalte netværksrejser. Bestyrelsen tog også denne redegørelse til efterretning. Bestyrelsen har således bragt disse sager til endelig afslutning.

Bestyrelsen konstituerede herefter økonomidirektør Jens Christian Sørensen som midlertidig administrerende direktør i EWII Koncernen.

For yderligere information kontakt:

Steen Dahlstrøm, bestyrelsesformand i EWII Koncernen                        mob. 40 15 18 58

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • ewii
  • privat
  • kunder
  • ledelse
  • topledelse
  • erhverv

EWII er en national energikoncern med internationale aktiviteter. Virksomheden tager aktivt del i udviklingen af fremtidens klimavenlige energiteknologier - herunder vindproduktion, elkøretøjer og brændselsceller – og velfærdsteknologiske løsninger.

EWII sælger energi og tilbyder energirådgivning og køleteknik. Derudover leverer EWII el, fjernvarme, fiberbredbånd og drikkevand.

EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 560 medarbejdere og omsætter for ca.  1,6 mia. kr. om året.

Kontakt

Anya Wang Palm

Pressekontakt PR- og Pressechef 51152555

Relateret materiale