Gå til indhold
Panda Anniversario. Bilen er vist med ekstraudstyr.
Panda Anniversario. Bilen er vist med ekstraudstyr.

Pressemeddelelse -

Ny Fiat Panda er Danmarks billigste hybrid

I år er det 40 år siden, den første Fiat Panda kom i 1980. Det markerer Fiat ved at introducere varianten Fiat Panda Anniversario, der er Danmarks billigste hybrid fra 99.990 kr.

I 40 år har Fiat Panda været en af Europas mest populære biler til dagligdagen. Lige siden den første model kom i 1980, har den været et skoleeksempel på den ligetil og ukomplicerede bil – og de egenskaber har gjort den populær. Gennem tre generationer og 40 år er Panda solgt i mere end 7,8 mio. eksemplarer. Bare siden lanceringen af mild-hybridudgaven af Fiat Panda er der solgt knapt 60.000 eksemplarer af den i Europa. Og med god grund – for lige siden den første model rullede af samlebåndet, har Panda været en bybil, der er i stand til at overraske med enkle løsninger til dagligdagens udfordringer.

Den er enkel, intuitiv, tilgængelig, til at betale og så er den lavet til at blive brugt. Selvom den er kompakt, kommer den altid med 5 døre, rummeligheden er stor, og kabinen kan tilpasses til hverdagens behov – hvad enten den byder på persontransport eller andre praktiske gøremål. Og selvom den har udviklet sig meget siden introduktionen for 40 år siden, er den forblevet tro mod sine idealer: smidighed, alsidighed og en gennemtænkt balance mellem form og funktion.

Danmarks billigste hybridbil

Fiat Danmark fejrer Pandas 40 år ved at introducere varianten Panda Anniversario (italiensk for jubilæum). Anniversario kommer med den nye mild-hybridteknologi, og med en uhørt lav pris, der starter fra blot 99.990 kr., er den landets billigste hybridbil. Udover en trecylindret motor med 70 hk, elektrisk BSG-motor (Belt-integrated Starter Generator) på 12 volt og et litiumbatteri kommer den også med elruder foran, fjernbetjent centrallås, 5 seler (som den eneste i sin klasse), radio med USB, komplet instrumentering med tripcomputer etc. og manuel aircondition.

Forlæng fabriksgarantien til fem år

Som noget nyt kan man nu tilmed forlænge fabriksgarantien på Fiat Panda fra 2 til 5 år/ 200.000 km. for blot 3.500 kr. Det er ligeledes muligt at forlænge fabriksgarantien på Fiat 500.

Læs mere om fabriksgarantien på www.fiat.dk/mopar/garanti

Emner

Kategorier


Fiat startede tilbage i 1899 med grundlæggelsen af Fabbrica Italiana Automobili Torino, også forkortet FIAT. Virksomheden har en mere end 120 års tradition for at designe og producere mini- og små biler, hvoraf mange er blevet ikoner for hele generationer. Med mere end 1,3 million enheder solgt over hele verden hvert år er mærket primært fokuseret på funktionalitet, nemme køreegenskaber, at være prisattraktive og energieffektive, samtidig med at der sigtes efter et unikt design og innovative løsninger.

Fiat er en del af FCA, FIAT CHRYSLER AUTOMOBILES, som designer, udvikler, fremstiller og sælger køretøjer og relaterede dele, tjenester og produktionssystemer over hele verden. Koncernen driver 102 produktionsfaciliteter og 46 R&D-centre samt er til stedet igennem forhandlere og distributører i mere end 135 lande.

FCAs bilmærker omfatter Abarth, Alfa Romeo, Chrysler, Dodge, FIAT, FIAT Professional, Jeep, Lancia, Ram og Maserati. Koncernens forretninger omfatter også Mopar (automobildele og service), Comau (produktionssystemer) og Teksid (jern og støbegods).

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Pressechef 21725172

Relateret materiale

Fiat Danmark
Hovedvejen 208
2600 Glostrup
Danmark