Pressemeddelelse -

Fiat Ducato det mest solgte erhvervskøretøj i Europa i 2020

Med 150.000 solgte eksemplarer er Fiat Ducato det mest solgte erhvervskøretøj i Europa i 2020. Det skyldes egenskaber som pålidelighed og lave omkostninger ved varebilen, der fylder 40 i år, og som er på vej i eldrevne udgaver.

Lige siden Fiat Ducato kom på markedet for første gang i 1981, har den været populær blandt en bred vifte af håndværkere og logistikvirksomheder. Den popularitet er kun steget med tiden, og den nåede sin foreløbige top sidste år, hvor Ducato var det mest solgte erhvervskøretøj i Europa inden for alle segmenter. Det viser en analyse fra den tyske analysevirksomhed Dataforce, der er specialist inden for autobranchen. Cirka 150.000 Ducato blev solgt i 2020 i Europa, hvilket er en stigning på 7,6 procent i et marked, der ellers faldt en smule i 2020.

Europa er ikke det eneste sted, Ducato er populær. Den er også på toppen af salgslisterne i Rusland, Mellemøsten, Latinamerika og i Australien. Modellen fylder 40 i år, og i alle årene er den blevet produceret i Italien. Gennem tiden er det blevet til mere end 3 millioner eksemplarer fordelt på et utal af forskellige varianter af den fleksible varebil.

Elektrisk udgave på trapperne

Placeringen som nummer ét understreger, at Fiat Ducatos grundlæggende egenskaber – lave omkostninger, pålidelighed, høj nyttelast og bredt modelprogram – kun bliver mere populære. Derfor er de samme egenskaber også tænkt ind i det næste store skridt for Ducato, der er på vej som elbil. E-Ducato vil blive produceret i de samme størrelser og udgaver som den konventionelle Ducato, med de samme varerumsvoluminer på mellem 10 og 17 kubikmeter og med en lasteevne på helt op til 1.950 kg. E-Ducato vil også komme med forskellige batteripakker, der giver en rækkevidde på mellem 230 og 360 km ved almindelig bykørsel.

Emner

  • Transport

Kategorier

  • fiat ducato

Med over et hundrede års historie og en enestående arv er FIAT Professional mærket helt dedikeret til det lette erhvervskøretøjsmarked og tilbyder et komplet produkt line-up samt komplementære ydelser indenfor transport til små og store virksomheder.

FIAT Professionals udvalg af køretøjer er alsidigt og pålideligt og designet til at holde fagfolk på farten. Derfor er blandt andet den største model i porteføljen, Ducato, blandt segmentleder i Europa og derfor tilgængelig i mere end 80 lande.

FIAT er en del af FCA, FIAT CHRYSLER AUTOMOBILES, som designer, udvikler, fremstiller og sælger køretøjer og relaterede dele, tjenester og produktionssystemer over hele verden. Koncernen driver 102 produktionsfaciliteter og 46 R&D-centre samt er til stedet igennem forhandlere og distributører i mere end 135 lande.

FCAs bilmærker omfatter Abarth, Alfa Romeo, Chrysler, Dodge, FIAT, FIAT Professional, Jeep, Lancia, Ram og Maserati. Koncernens forretninger omfatter også Mopar (automobildele og service), Comau (produktionssystemer) og Teksid (jern og støbegods).

Kontakt

Rune Reffstrup Melander

Pressekontakt +45 31 21 13 00

Relateret materiale