Pressemeddelelse -

Danmarks største fitness-udbyder: Alt for mange starter for hårdt ud

Du kender det sikkert. Sommeren er slut, og de ekstra par kilo har fået sit stædige tag i bukselinningen. Det skal der gøres noget ved. Så du beslutter dig for at starte i fitnesscenter, men allerede inden du er kommet ordentlig i gang, har du tabt motivationen, eller i værste fald er du blevet skadet. Det er både dumt og brandærgerligt, og netop derfor lancerer Danmarks størst fitnessudbyder, Fitness World, nu et målrettet begynderhold, der skal få begyndere godt i gang med træningen og sikre, at du ikke brænder ud og mister motivationen, allerede inden du er kommet ordentligt i gang.

Vi ved af erfaring, at vi får rigtig mange nye medlemmer efter sommerferien, som starter med de bedste intensioner, men som ender med at brænde ud, eller i værste fald bliver skadet, allerede før de er kommet ordentlig i gang med deres træning”, siger Søren V. Bitsch, Uddannelses-og Rekrutteringsansvarlig for Personlig Træning i Fitness World og fortsætter:

Mange har den holdning, at NU skal de tabe sig de ekstra feriekilo, og de starter derfor ud med at træne adskillige gange ugentligt. Det kan kroppen simpelthen ikke holde til, da muskler, sener og knogler slet ikke er parate til så meget træning, hvis man går direkte fra sofa til løbebåndet, ligesom det også kan være en dræber for motivationen at starte for hårdt ud, siger Søren Bitsch. Han fortæller også, at mange medlemmer ikke tør at bevæge sig op i styrketræningsområdet eller deltage i holdtræningen, fordi de er bange for at “dumme sig” blandt mere erfarne medlemmer. Og netop derfor har Fitness World igangsat to nye hold: “Basic Bootcamp Fitness og Basic Bootcamp Hold”, der skal få medlemmerne sikkert og trygt fra start:

På Basic Bootcamp Fitness- og Hold guides begynderen igennem styrketræning i stationære maskiner og får undervisning i de mange forskellige holdtyper som fitnesskæden udbyder. Her får de et indblik i udvalgte holdtræningstimer samt lidt basisundervisning om træning, kost og motion. Alt sammen for at give medlemmerne den bedste start på deres nye træningsliv:

Nøgleordet, når det handler om at nå sine træningsmål, er vedholdenhed. Al erfaring viser, at den mest effektive træning er den træning, du gør igen og igen. Derfor er det også ekstremt vigtigt, at man ikke overbelaster kroppen i starten, og får skader som umuliggør træning. Med lanceringen af Basic Bootcamp håber vi på at gøre det nemmere for nybegyndere at kickstarte og ikke mindst vedligeholde den nye, sunde livsstil”, siger Søren Bitsch.

Bootcamp Fitness og Bootcamp Hold starter 4. september i Fitness World landet over. Se holdplanen på www.fitnessworld.dk

Faktaboks: Gode råd til træningsopstart

*Lad være med at starte for hårdt ud— giv kroppen tid til at vænne sig til den øgede belastning.

*Deltag på et begynderhold f.eks. Bootcamp Fitness eller Bootcamp Hold for at få den bedste opstart.

*AL motion tæller: Tag trappen i stedet for rulletrappen. Arranger’ gående møder på arbejdet, tag cyklen, når du kan, eller gå en lille tur efter aftensmaden.

Husk: Det er altid bedre at gøre mindre og fastholde dette, end at gøre mere, som du må opgive, fordi det var en for stor mundfuld

Emner

  • Sport

Kategorier

  • træning
  • sundhed
  • styrke
  • motivation
  • sport
  • livsstil

I Fitness World hjælper og inspirerer vi dig til et sundere og mere balanceret liv. Det gør vi ved at give dig adgang til 150 fitnesscentre fordelt over hele landet. Prisen er 249,- om måneden, så alle kan være med. Ved hjælp af trænings- og cardiomaskiner, vægte, redskaber og holdtræning i højeste kvalitet, skaber vi rammerne for et uforpligtende fællesskab, et frirum og åndehul i din hverdag, hvor du og din fysiske og mentale sundhed er i centrum.

Kontakt

Charlotte Nordland

Pressekontakt Social Media Manager Sociale medier og PR 50607829

Relateret materiale