Pressemeddelelse -

Fjällräven Classic sætter Sydfyn på vandrernes verdenskort

Den 22. juni bliver første hold sendt af sted med start fra Faldsled Havn. I alt 600 vandrere med forskellige nationaliteter vil vandre med fuld oppakning, sove i telt og modtage måltider i dags­rationer, alt imens de bevæger sig km for km mod Valdemars Slot, hvor de når i mål.

Det er en ca. 75 km lang trekkingrute på den 220 km lange Øhavssti, der venter deltagerne på Fjällräven Classic Danmark. Rent praktisk er turen fordelt over tre dage med hver sit checkpoint og over­natningssted. Det er med inspiration fra Fjällräven Classic i Sverige, eventen bliver gennemført, og selvom strækningen i Sverige er på 110 km langs Kungsleden og rummer et landskab med både golde områder, kuperede terræner og bjerge, så er der mindst lige så meget udfordring at hente i det fynske.

- Med Fjällräven Classic Danmark vil vi gerne inspirere til et aktivt friluftsliv og få folk med ud i naturen, siger projektansvarlig og direktør for Fjällräven i Danmark, Lars Ryslev. - Med Sydfyns smukke natur som baggrund, hvor vi både passerer skove, kyster og kulturhistoriske områder, er ruten velvalgt til sådan en oplevelse og udfordring, som 75 km med oppakning jo er, siger Lars.

- Vi oplever, at deltagere som også har gået den svenske Fjällräven Classic bliver overraskede over, hvor udfordrende den danske vandring er. Typisk forbinder man Danmark med at være et fladt land, men med rygsæk på ryggen og gennem et morænelandsk­ab, hvor det går op og ned, så finder man ud af, at Danmark ikke er så fladt endda, afslutter Lars.

Destination Fyn Klyngen ser Fjällrävens valg af netop Øhavsstien blandt andre danske vandreruter som en klar blåstempling:

-Hos Destination Fyn Klyngen og Naturturisme ser vi et rigtigt stort potentiale i Øhavsstien. Det er en fynsk signaturoplevelse, som vi kan være stolte af, og med Fjällräven Classic har vi en helt ekstraordinær mulighed for at få udbredt kendskabet til stien og dens muligheder. Når en aktør med så kendt et brand som Fjällräven vælger Øhavsstien giver det et stærkt signal til vandrere om, at der er noget at komme efter på Fyn. Som forhandler af noget af det mest anerkendte vandreudstyr åbner Fjällräven ligeledes døren til nogle markedsføringskanaler, som vi normalt ikke har adgang til. Det har utrolig stor værdi, at vi gennem eventen her sikrer 600 vandrere en eksklusiv oplevelse, der forhåbentlig giver dem lyst til at vende tilbage efter mere”, siger Anne Høyby, forretningsudvikler i Destination Fyn Klyngen, som hele tiden arbejder med at udbygge det fynske tilbud til friluftsfolket.

Vandringen er for alle, og der er en bred sammensætning af deltagere. Man går i eget tempo og ved målstre­gen modtager alle, der gennemfører turen en medalje.

- Vi oplever en stigende interesse for at komme ud i naturen på den her måde, og det er en bred vifte af delt­agere; fra børnefamilier over unge til pensionister. Vi har haft et stigende deltagerantal over tre år, og hvert år oplever vi, at såvel danske som udenlandske deltagere er meget begejstrede og faktisk også meget overraskede over, at der findes så smuk natur. Øhavsstien er således ret ukendt, og det vil vi gerne være med til at lave om på. For os er stien nemlig helt unik med sin næsten konstante havudsigt og sine 75 km næsten uden asfalt under fødderne”, siger eventkoordi­nator Catrine Høy Hansen fra Fjällräven i Danmark.

FAKTA

  • Fjällräven Classic Danmark er en vandringsevent på ca. 75 km langs Øhavsstien på Sydfyn fra
  • den 22-25. juni
  • Eventen afholdes i 2016 med to startdatoer (den 22. juni og den 23. juni)
  • Ca. 600 deltagere og 16 nationaliteter er repræsenteret
  • Eventen er åben for alle uanset fysik
  • Aldersfordelingen er ca. fra 0-79 år. Fordeling: 31 % kvinder og 61 % mænd
  • Nationaliteter; Østrig, Tyskland, Belgien, Finland, Danmark, Ungarn, Irland, Japan, Korea, Holland,
  • Singapore, Sverige, England og USA.

    For yderligere informationer kontakt:

    Catrine Høy Hansen, marketing- og eventkoordinator, Fjällräven Danmark, tlf.: +45 8620 2075 -

    E-mail: Catrine.hansen@fenixoutdoor.se

    Lars Ryslev, direktør og projektansvarlig, Fjällräven Danmark, tlf.: +45 8620 2075 –

    E-mail: lars.ryslev@fenixoutdoor.se

    Anne Høyby, forretningsudvikler Destination Fyn – en del af Udvikling Fyn, tlf. +45 30120773 – email: anhby@udviklingfyn.dk

    Emner

    • Livsstil, mode, fritid

    Kategorier

    • events
    • fjällräven classic danmark 2016
    • øhavvstien
    • sydfyn
    • vandring
    • outdoor

    I 1960 grundlagde Åke Nordin virksomheden Fjällräven hjemme i sin kælder i den nordsvenske by Örnsköldsvik. Lysten til at udvikle tidløst, funktionelt og holdbart friluftsudstyr, handle ansvarligt over for mennesker, dyr og naturen samt viljen til at opretholde interessen for friluftsliv, er hvad der driver os den dag i dag. 

    Kontakt

    Pamela Lukunku

    Pressekontakt Presse og Marketing Presse 86202075

    Catrine Høy Hansen

    Pressekontakt Marketing +45 86 20 20 75