Skip to main content

Ostnor overtager Damixa i Finland – og samler sine tre brands

Pressemeddelelse   •   Aug 11, 2015 10:00 CEST

Ostnor styrker sin position som markedsleder i Norden og overtager salgsansvaret for Damixa fra distributøren IP Produkter på det finske marked. Ved at samle sine brands kan Ostnor udnytte synergierne og bedre servicere samarbejdspartnere og distributører.

– Norden er Ostnors strategisk vigtigste marked og ved at samle salgsansvaret for vores tre brands i eget hus øges vores muligheder og potentialet for at udvikle salget og vores forretning, siger Ostnors CEO og koncerndirektør Claes Seldeby.

Overtagelsen træder officielt i kraft den 1. oktober 2015 og samtidig ansætter Ostnor Finland Oy de medarbejdere, som har arbejdet med Damixa-produkterne hos distributøren.

– Vi er begejstrede for at have fundet en løsning, som er positiv for alle involverede parter. Samarbejdet med kunder og regionale distriktsansvarlige fortsætter som hidtil. På den måde sikrer vi, at den viden og de kompetencer, som er blevet opbygget gennem de sidste 17 år bliver i forretningen, forklarer Claes Seldeby.

Ostnor overtog Damixa i maj 2014 og komplimenterede derved firmaets varemærker FM Mattsson og Mora Armatur. Damixa er markedsleder i Danmark.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy