Skip to main content

Pentax sætter farten op

Pressemeddelelse   •   Jun 13, 2013 08:00 CEST

I efteråret 2010 overtog Ricoh kameradelen i Pentax, og dette betød at der blev tilført store ressourcer til udvikling af nye modeller. Nu kan vi se de første resultater af dette. To nye systemkameraer på én gang, og sikkert mere til efteråret.

Pentax K-500 er en entry-model målrettet førstegangskøbere, noget som tidligere har manglet fra Pentax. Det er den første model i lang tid fra Pentax, som ikke er vejrbeskyttet. En måde at ramme en virkelig interessant pris, og et helt nyt segment af markedet for Pentax.

Pentax holder dog fast i sin strategi om at være ”outdoor-mærke” nummer et, for samtidig lanceres også en ny vejrbeskyttet model, K-50.

Pentax er med sin nye line-up tilbage som en af verdens bedste producenter af DSLR-kameraer”, siger Helge Rose, Nordic Product Specialist for Pentax hos Focus Nordic, nordens største fotodistributør. ”Pentax har den seneste tid vundet flere tests med sine modeller K-30 og K-5 II. Når nu modelprogrammet bliver bredere kan efterspørgslen fra flere kundesegmenter imødekommes. Alle, fra nybegyndere til avancerede amatører, kan finde en Pentax-model der passer”.

Vigtigste funktioner K-500 & K-50

1. Høj følsomhed

Kameraerne har en CMOS-sensor med en signalbehandling, som normalt kun ses i dyrere modeller. Dette gør, at de har en ISO-indstilling på helt op til 51.200.

2. Billedstabilisering

Som sædvanligt har Pentax billedstabiliseringen indbygget i kamerahuset, hvilket gør at det fungerer med ældre Pentax-objektiver. Den giver også den unikke ”Astro Tracer”-funktion sammen med GPS-modulet O-GPS1 (ekstra tilbehør).

3. Serieoptagelse

Både K-500 og K-50 byder på hurtig serieoptagelse med 6 billeder per sekund (jpeg).

4. Skærmen

En 3” LCD-skærm med 921.000 billedpunkter gør det nemt at bedømme sine billeder direkte i kameraet.

5. Fuld HD-video

Kameraerne optager i fuld HD (1920x1080) i H.264-format med mulighed for at vælge antal billeder per sekund (30, 25 eller 24).

6. 100% søgerbillede

Man får hvad man ser; Modellerne har optisk søger, som viser 100% af billedet.

7. Avanceret autofokus

Kameraerne er udstyret med et Safox IX+ AF-sensormodul med 11 sensorer.

8. Brugervenlig for nybegynderen

Det er nemt at tage gode billeder i alle situationer med de mange motivprogrammer.

9. Muligt at bruge almindelige AA-batterier

Kameraerne leveres med genopladeligt Li/Ion-batteri, men kan også køre på almindelige AA-batterier (kræver en batteriholder, som er ekstra tilbehør). En stor fordel ved dette er, at man bruge f.eks. Energizers Lithium-batterier, som fungerer ved meget lave temperaturer, hvor andre batterier må give op.

K-50 er desuden vejrbeskyttet og leveres med vejrbeskyttet optik

Pris og levering

Pentax K-500 kommer på markedet medio/ultimo juli 2013 til en vejl. udsalgspris på DKK 4.499,- inklusive 18-55mm objektiv.

Pentax K-50 kommer på markedet medio/ultimo juli 2013 til en vejl. udsalgspris på DKK 5.499,- inklusive 18-55mm objektiv.

For mere information kontakt: Helge.Rose@focusnordic.no

Focus Nordic Denmark i Rødovre ved København er en del af Nordens største fotodistributør, Focus Nordic. Vores sortiment omfatter en række af de største agenturer inden for foto og tilbehør. Vores største agenturer inden for foto er Pentax og Panasonic, og på tilbehørssiden har vi Lowepro, SanDisk, Tamron, Velbon, Carl Zeiss, Metz, Jobo, Steiner, Kowa, Hähnel, Energizer, Gorillapod, Samyang, Lensbaby, B+W, Kenko, Nissin, LensPen, Ilford, Kodak og Novoflex. Derudover har vi vores egen produktlinje under navnet Focus. Focus Nordic er medlem af BSCI, som arbejder for bedre arbejdsvilkår. Se mere på www.focusnordic.dk

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar