Pressemeddelelse -

​Superkompakt gimbal til mobilen

Lille, men kraftfuld - den nye motordrevne stabilisator Zhiyun Smooth Q2 indeholder masser af smarte funktioner, der løfter mobilvideo til et helt nyt niveau. Med sit kompakte format og en batterilevetid på op til 17 timer er dette et ideelt tilbehør til vloggers og YouTubers!

Det bedste kamera er det, du altid har med dig, og på dette punkt er mobiltelefonen uden sidestykke. Med stadig bedre billedkvalitet og muligheden for at zoome optisk bliver mobilen også mere og mere brugbar til krævende brugere som YouTubers, vloggers og andre kreative. Den nye Zhiyun Smooth Q2 er en 3-akset motoriseret stabilisator til mobiltelefoner, der giver stabile videooptagelser med et roligere og mere professionelt udtrykt. Den tilbyder desuden masser af kreative muligheder inden for filmproduktion takket være specialeffekter som Dolly Zoom, Vortex Mode og funktioner til at følge motiver.

Bedst af alt - det superkompakte design betyder, at du altid kan have denne gimbal med dig!

Hurtig montering

Zhiyun Smooth Q2 er kompatibel med de fleste mobiltelefoner på markedet, inklusive de store premium-modeller med cover monteret som for eksempel iPhone 11 Pro Max og Samsung Galaxy S10 Plus. Den justerbare holder kan indstilles til en maksimal bredde på 85 mm og fungerer også med mobilen i højformat, hvilket er perfekt, hvis du vil optage video til Instagram. Takket være et smart designet system til hurtig montering tager det blot et øjeblik at montere eller fjerne telefonen.

Smooth Q2 er lavet af en stærk og holdbar aluminiumslegering og har et behageligt håndtag med en blød silikonebelægning, der giver det bedst mulige greb. Et stort og brugervenligt joystick på bagsiden af håndtaget gør det nemt at betjene denne gimbal.

Optag på helt nye måder

Zhiyun Smooth Q2 giver adgang til en række specielle funktioner, der løfter filmproduktionen til et helt nyt niveau. Following Mode stabiliserer rystelserne, men tillader samtidig større kamerabevægelser, så du kan rette kameraet hvorhen, du vil, mens Pan Follow Mode hjælper med at holde horisonten lige på billedet. Lock Mode låser stabilisatoren i den ønskede retning, så kameraet konstant peger på dit motiv, uanset hvordan du bevæger dig. Full Range POV Mode følger med i alle bevægelser, selv hældninger, så videoen får en stærk fornemmelse af tilstedeværelse. Vortex Mode giver actionscener en ekstra dimension ved at dreje mobiltelefonen 360 grader rundt om kameraets akse.

Sammen med Zy Play-appen har man også adgang til avancerede timelapse-optagelser, panorama-fotografering og Object Tracking. Markér det ønskede objekt på mobiltelefonens skærm, så sikrer stabilisatoren, at det ønskede motiv altid vil være med på billedet. Du kan endda optage med en såkaldt Dolly Zoom eller Vertigo-effekt, hvor den mobile zoom udnyttes til at skabe en dramatisk kamera-sporing på klassisk Hollywood-manér!

Batteri til en hel dags optagelser

De kraftige lithium-ion-batterier i Smooth Q2 giver en driftstid på op til 17 timer. Opladningen er hurtig, og efter kun 3 timer er stabilisatoren klar til nye opgaver. Desuden kan den fungere som en powerbank og bruges til at oplade mobiltelefonens batteri, så du ikke behøver at bekymre dig om, hvorvidt du løber tør for strøm midt under videoproduktionen.

Pris og levering:

Zhiyun Smooth Q2 kan leveres fra midten af oktober.

Pris inklusive moms: 1198,- kroner


For yderligere information: henrik.wernbo@focusnordic.se


Resumé af vigtige funktioner

  • Superkompakt gimbal til mobiltelefoner
  • 3-akset motordrevet stabilisering
  • Fungerer også med mobil i højformat (fx til Instagram-video)
  • Passer til de fleste iPhone- og Android-mobiltelefoner, selv plus-modeller
  • Hurtigt system til nem montering af telefonen
  • Stort, brugervenligt joystick til betjening
  • Særlige funktioner til spændende filmeffekter
  • Motivsporing, timelapse- og panorama-funktion i ZY Play-appen (iOS og Android)
  • Op til 17 timers driftstid på en opladning
  • Oplad mobiltelefonen fra stabilisatorens batterier


Specifikationer

Type: 3-akset stabilisering til mobiltelefoner (gimbal)
Telefonholder: Justerbar bredde, 65-85 mm

Vinkelområde vipning: 305°
Vinkelområde panorering: 360°
Vinkelområde rulning: -265°
Præcision med stillestående motiv: +/-0.01 til +/-0.04°
Præcision med bevægeligt motiv: +/-0,05 til +/-0.3°
Anbefalet telefonvægt: 75 – 260 gram (inkl cover og tilbehør)
Driftstid per opladning: Op til 17 timer (balanceret kamera)
Driftsspænding: 3,6 V
Batteri: Genopladelige lithium-ion-batterier, samlet kapacitet på 4500 mAh
Opladningstid: 3 timer
Temperaturområde: -5 til +45°C
Dimensioner: 42 x 102 x 204 mm
Vægt: 720 gram inklusive batteri
Særlige funktioner: Following Mode, Pan Following Mode, Lock Mode. Vortex Mode. Full Range POV Mode. Med appen Zy Play: Object Tracking. Time Lapse. Motion Time-Lapse. Dolly Zoom. Panorama Mode. Dolly Zoom/Vertigo Shot.

Øvrige: Kontrolpanel med joystick og optageknap. Kan bruges som Powerbank til at oplade telefonen.

Inkluderet tilbehør: Guide, mini-stativ, genopladelige batterier, USB-C-kabel, håndrem

Emner

  • Biograf, film, fotografi

Kategorier

  • zhiyun

Regions

  • Hovedstaden

Focus Nordic Denmark i Rødovre ved København er en del af Europas største fotodistributør, Focus Nordic. Vores sortiment omfatter en række af de største agenturer inden for foto og tilbehør. Vores agenturer er Panasonic, Ricoh/Pentax, Kodak, Lowepro, Lexar, Transcend, Delkin, Steiner, Hähnel, Tamron, Ilford, Velbon, Sirui, Samyang, GePe, Joby, Kowa, Celestron, LumeCube, Kipon, Polariod Originals, Lomography, Azden, Nissin, Kenko, Polaroid, Novoflex, Zeiss, NiSi, Ledgo, Zhiyun, Saramonic og Rotolight. Derudover har vi vores egen produktlinje under navnet Focus. Focus Nordic er medlem af BSCI, som arbejder for bedre arbejdsvilkår. Se mere på www.focusnordic.dk

Kontakt

Mikael Westheimer

Pressekontakt Country Manager +45 44853404