Pressemeddelelse -

To nye vejrbeskyttede objektiver fra Tamron

Tamron lancerer to nye objektiver, begge er vejrbeskyttede og har billedstabilisering samt PZD AF-motor. Begge er megazoom-objektiver, 16-300mm og 28-300mm, og den førstnævnte er designet eksklusivt til APS-C-formatet, mens 28-300mm objektivet passer både fuldformat og APS-C.

16-300mm F/3,5-6,3 Di II VC PZD Macro

Dette objektiv bygger videre på Tamrons tradition for hele tiden at flytte grænser for det optisk mulige, ikke mindst når det gælder megazoom-objektiver. Den foregående model, 18-270mm PZD er Tamrons største succes nogensinde, både hvad angår salg og flotte testresultater. At udvide det store zoomområde på 15x til hele 18,8x uden at gå på kompromis med billedkvaliteten, er naturligvis en
udfordring.

Billedkvalitet/optisk konstruktion

For at leve op til kvalitetskravene har man anvendt en konstruktion med 16 linseelementer i 12 grupper, heraf 3 støbte asfæriske linser, en hybrid-asfærisk linse, to LD-glaslinser (Low Dispersion-glas), en XR-linse (ekstra højtbrydende) samt en UXR (ultra højtbrydende). Desuden har konstruktionen hele vejen igennem den nyeste og mest avancerede antirefleksbehandling på linserne.

APS-C

Di II i produktnavnet viser, at dette objektiv er specielt designet til APS-C-sensorer, hvilket gør at man får en billedvinkel, der modsvarer et zoomområde på 24,8mm-465mm i 35mm-formatet.

Nærgrænse

Med en nærgrænse på kun 39cm i hele zoomområdet bliver dette også et makro-objektiv. Afbildningsforholdet ved 300mm brændvidde er 1:2,9.

PZD, VC & vejrbeskyttelse

Den hurtige og lydløse PZD (Piezo Drive) AF-motor i kombination med den optiske billedstabilisering og vejrbeskyttelse, gør dette objektiv endnu mere alsidigt end nogen anden megazoom.

Tekniske specifikationer

  • Brændvidde:  16-300mm
  • Lysstyrke:  F/3,5-6,3
  • Billedvinkel:  82°12´– 5°20´(diagonal)
  • Objektivkonstruktion:  16 linselementer i 12 grupper
  • Nærgrænse:  0,39 meter
  • Afbildningsforhold:  1:2,9 (ved 300mm og nærgrænsen 39 cm)
  • Filterstørrelse:  67mm
  • Længde:  99,5mm
  • Diameter:  75mm (på bredeste sted)
  • Vægt:  540 gram
  • Blændelameller:  7 stk.
  • Mindste blænde:  F/22 – 40
  • Medfølger:  Modlysblænde 
  • Fatninger:  Canon, Nikon og Sony*

*Sony-versionen har ikke indbygget billedstabilisering, da dette er indbygget i Sonys kamerahus

Pris og tilgængelighed

Pris og leveringstidspunkt er endnu ikke fastsat.


28-300mm F/3,5-6,3 Di VC PZD

Dette nye 28-300 erstatter Tamrons tidligere prisbelønnede 28-300mm. Det er en stor opgradering i forhold til den tidligere model. De vigtigste forskelle er PZD AF-motoren, som giver en lydløs og hurtig autofokus, vejrbeskyttelse, den forbedrede billedstabilisering og ikke mindst størrelsen. Den er både mindre og lettere. Antirefleksbehandlingen er også forbedret med Tamrons nye BBAR-coating (Broad Band Anti Reflection).

Fuldformat & APS-C

Di i produktnavnet viser, at dette objektiv er specielt designet til fuldformatskameraer, men det fungerer også fint med APS-C-kameraer.

Tekniske specifikationer

  • Brændvidde:   28-300mm
  • Lysstyrke:   F/3,5-6,3
  • Billedvinkel (fuldformat):  75°23´– 8°15´(diagonal) 
  • Billedvinkel (APS-C):   52°58´– 5°20´(diagonal)
  • Objektivkonstruktion:  19 linselementer i 15 grupper
  • Nærgrænse:  0,49 meter
  • Afbildningsforhold:  1:3,5 (ved 300mm og nærgrænsen 49cm)
  • Filterstørrelse:  67mm
  • Længde:  96mm
  • Diameter:  74,4mm (på bredeste sted)
  • Vægt:  540 gram
  • Blændelameller:  7 stk.
  • Mindste blænde:  F/22 – 40
  • Medfølger:  Modlysblænde
  • Fatninger:  Canon, Nikon og Sony*

*Sony-versionen har ikke indbygget billedstabilisering, da dette er indbygget i Sonys kamerahus

Pris og tilgængelighed

Pris og leveringstidspunkt er endnu ikke fastsat.

Emner

  • Biograf, film, fotografi

Kategorier

  • slr
  • megazoom
  • objektiv
  • dslr
  • tamron

Regions

  • Hovedstaden

Focus Nordic Denmark i Rødovre ved København er en del af Nordens største fotodistributør, Focus Nordic. Vores sortiment omfatter en række af de største agenturer inden for foto og tilbehør. Vores største agenturer inden for foto er Pentax og Panasonic, og på tilbehørssiden har vi Lowepro, SanDisk, Tamron, Velbon, Carl Zeiss, Metz, Jobo, Steiner, Kowa, Hähnel, Energizer, Gorillapod, Samyang, Lensbaby, B+W, Kenko, Nissin, LensPen, Ilford, Kodak og Novoflex. Derudover har vi vores egen produktlinje under navnet Focus. Focus Nordic er medlem af BSCI, som arbejder for bedre arbejdsvilkår. Se mere på www.focusnordic.dk

Kontakt

Mikael Westheimer

Pressekontakt Country Manager +45 44853404