Nyhed -

HKH Prinsesse Marie på besøg i FødevareBanken

Tirsdag morgen besøgte HKH Prinsesse Marie madspildsorganisationen FødevareBankens afdeling i Københavns Nordvestkvarter. 

På sit besøg fik prinsessen en rundtur på lageret samt en introduktion til de varer FødevareBanken har og som fordeles til socialt udsatte over hele Danmark. Herudover fik prinsessen mulighed for at møde et par af de frivillige, der arbejder i FødevareBanken samt en kok fra Kirkens Korshær, der forvandler maden fra FødevareBanken, til måltider for socialt udsatte.
’Vi mødte en meget engageret og vidende prinsesse, der helt tydeligt brænder for området med madspild og som på forhånd havde sat sig godt ind i vores arbejde. En stor fornøjelse,” siger FødevareBankens direktør Karen-Inger Thorsen om besøget.

Om FødevareBanken:

FødevareBanken Danmarks første og største NGO, der samler overskudsmad ind hos grossister, fødevareproducenter og primære producenter. Det er mad, der aldrig er for gammel, men som af mange forskellige årsager alligevel ikke kan sælges. Det kan være på grund af fejl på etiketten, sæsonvarer, overproduktion, kort dato eller andre forhold.
FødevareBanken har lagre tre steder – København, Aarhus og Kolding. Herfra køres maden - af de ca. 250 frivillige - ud til organisationer for socialt udsatte – som f.eks. Mændenes Hjem, Reden, Kirkens Korshærs væresteder, herberger, kvindehjem etc. FødevareBanken leverer tillige morgenmad til 24 skoler i områder, hvor eleverne ofte kommer i skole uden at have spist morgenmad.
Hver eneste dag året rundt, fordeler FødevareBanken ca. tre tons overskudsmad, svarende til 7.600 måltider dagligt, 2.285.000 årligt og FødevareBanken er dermed Danmarks eneste og største organisation, der systematisk, fødevaresikkert og sporbart, håndterer madoverskud, der ellers ville være blevet smidt ud. 

Emner

  • Erhverv

Kontakt

Rebecca Rasmussen-Kihl

Pressekontakt Kommunikation og presse 60 11 16 45

Christian Lunøe

Pressekontakt Kommunikation og presse 26441701