Karakteren 7 til regeringens udenrigspolitiske strategi: Solid analyse, men mangelfulde løsninger

Folkekirkens Nødhjælp roser regeringen for at ville værne om det globale fællesskab samt for opbakningen til civilsamfundets ret til at ytre sig og forsamle sig frit. Organisationen er samtidig enig i regeringens grundanalyse af migrationsudfordringerne, men savner svar på, hvordan Danmark og EU vil sikre fundamentale menneskerettigheder, når man samarbejder med lande som Tyrkiet og Libyen om at kontrollere tilstrømningen til Europa. Derfor kan strategien kun få middelkarakteren 7.

Regeringen understreger med sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, at Danmark kan og skal spille en aktiv rolle for at sikre stabilitet, orden og overholdelse af fundamentale rettigheder i verden. Det modtages med ros af Folkekirkens Nødhjælp.

”Med det nye udspil siger regeringen igen, at Danmark bakker op om det internationale fællesskab. Når man følger med i medierne, kan man få det indtryk, at mange lande, herunder Danmark, ønsker at lukke sig om sig selv, men her viser regeringen klart, at Danmark vil verden,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp og fortsætter:

”Strategiens fundament er internationalt samarbejde, fokus på menneskerettigheder og international orden, og det bakker vi fuldt op om.”

Folkekirkens Nødhjælp mener, at fokus på menneskerettighederne herunder ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed er afgørende for at skabe stabilitet i verden.

Birgitte Qvist-Sørensen understreger, at bl.a. menneskerettighedsorganisationer er under et stigende pres i mange lande og roser, at regeringen har civilsamfundets råderum højt på dagsordenen.

”Vi hører hver eneste dag fra partnerorganisationer ude i verden, at deres råderum indskrænkes og deres arbejde bliver besværliggjort. Derfor er det godt at se, at regeringen understreger at det er en topprioritet for Danmark at sikre civilsamfundet bedre vilkår,” siger hun.

Birgitte Qvist-Sørensen understreger dog også, at det er vigtigt, at vi i Danmark selv husker menneskerettighederne. Regeringen peger på migration til Europa som en hovedudfordring de kommende år og lægger op til, at udfordringen håndteres ved dels at forbedre vilkårene i de lande, som der migreres fra, og dels at gøre det sværere at komme til Europa. Sidstnævnte skal bl.a. ske ved et øget samarbejde med lande som Tyrkiet og Libyen.

”Vi skal tænke os meget grundigt om, når vi samarbejder med lande, der har store udfordringer med netop de rettigheder, som vi siger, at vi vil kæmpe for. Vi kan ikke på den ene side bede verdens fattigste lande om at overholde rettigheder, og så samtidig selv se bort fra dem, når vi mener, det er i vores interesse,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Hvis generalsekretæren skal pege på et enkelt overset punkt i regeringens nye strategi, så er det, at man glemmer den positive rolle, som religiøse fællesskaber kan spille i forhold til verdens udvikling. Religiøse aktører nævnes i strategien som en faktor i forhold til farerne ved terror og ekstremisme. Men religiøse fællesskaber kan også spille en positiv rolle, siger Birgitte Qvist-Sørensen.

”Vi har mange trosbaserede partnerorganisationer, der kæmper for menneskerettighederne og er med til at sikre stabilitet i verdens brændpunkter samt ordentlige levevilkår for verdens fattigste. De skal have både anerkendelse og støtte, men er desværre fuldstændig fraværende i både regeringens analyse og værktøjskasse” siger hun.