Skip to main content

Vrede får Danmarkspremiere på Folketeatret

Pressemeddelelse   •   Jan 04, 2017 10:56 CET

Vrede

Hvor går grænsen mellem vandalisme og drengestreger? Kan man undskylde voldshandlinger, der er motiveret af moralsk indignation? Er moral godt, men dobbeltmoral dobbelt så godt? Og er venstreorienterede handlinger mere stuerene end højreorienterede aktioner? Disse spørgsmål presser sig på i det nyskrevne australske stykke Vrede, som får Danmarkspremiere den 16. februar på Folketeatret ǀ turne.

Hjerneforskeren Alice har bygget en facade af politisk korrekthed op om sin familie. Sammen med sin mand Patrick, succesrig romanforfatter, og sin søn Joe, lever hun den kreative klasses gode liv. Da Joe bliver taget i at male racistiske slagord på en moske, ryster fundamentet under den veluddannede og tolerante families selvforståelse. Hvordan kan det ske? Joe er jo vokset op i et oplyst hjem. Er det kammeraten fra arbejderhjemmet, der har haft en dårlig indflydelse på ham? Fordommene er nærliggende forklaringer, indtil en ung journalist begynder at afdække Alices fortid.

Vrede er skrevet af Joanna Murray-Smith – en af Australiens mest succesfulde dramatikere. Hendes værker er blevet oversat og produceret i hele verden, bl.a. på Broadway og i Londons West End.

På scenen ses Troels Lyby, Sarah Boberg, Camilla Bendix, Jacob Weble, Tanya Lund Andersen, Elliott Crosset Hove og Benjamin Boe Rasmussen. Madeleine Røn Juul iscenesætter forestillingen, og scenografien er skabt af Manfred Blaimauer. Gøje Rostrup står bag kostumerne, og Niels Brunse har oversat teksten.

Turne: 16. februar – 27. marts 2017

Hippodromen, Nørregade: 29. marts – 6. maj 2017

Turneliste

Torsdag den 16. feb. 19.30 Rønne Rønne Theater

Lørdag den 18. feb. 20.00 Viborg Viborg Teater

Mandag den 20. feb. 19.30 Randers Værket

Tirsdag den 21 feb. 19.30 Herning MCH, Kongressalen

Onsdag den 22. feb. 19.30 Fredericia Fredericia Teater

Torsdag den 23. feb. 20.00 Assens Arena Assens

Fredag den 24. feb. 19.30 St. Heddinge Erikstrup Hallen

Mandag den 27. feb. 19.30 Vejle Vejle Musikteater

Tirsdag den 28. feb. 19.30 Nykøbing M. Morsø Teater

Onsdag den 1. marts 19.30 Hjørring Hjørring Teater

Torsdag den 2. marts 19.30 Odder Odder Spektrum

Fredag den 3. marts 19.30 Nyborg Borgerforeningen

Lørdag den 4. marts 19.30 Hvidovre Medborgersalen

Mandag den 6. marts 20.00 Herlev Teaterbio

Tirsdag den 7. marts 19.30 Nakskov Nakskov Teater

Onsdag den 8. marts 19.30 Svendborg Svendborg Teater

Torsdag den 9. marts 19.30 Svendborg Svendborg Teater

Fredag den 10. marts 19.30 Svendborg Svendborg Teater

Lørdag den 11. marts 19.30 Albertslund Musikteatret

Mandag den 13. marts 19.30 Kastrup Kastrup Bio

Tirsdag den 14. marts 19.30 Kastrup Kastrup Bio

Onsdag den 15. marts 19.30 Kastrup Kastrup Bio

Torsdag den 16. marts 20.00 Næstved Ny Ridehus

Fredag den 17. marts 20.00 Hørsholm (KBH) Folketeatret, Hvidkildevej

Lørdag den 18. marts 19.30 Odense Odense Teater, Store Scene

Mandag den 20. marts 19.30 Sønderborg Sønderborg Teater

Onsdag den 22. marts 19.30 Slagelse Slagelse Teater

Torsdag den 23. marts 20.00 Helsinge Gribskov Kultursal

Folketeatret - teater til alle

Folketeatret er hele Danmarks teater. I København huserer vi i Nørregade, hvor Folketeatret, Danmarks ældste folkelige teater ligger. Vi spiller teater på scenerne i Nørregade, og vi tager på turne rundt i hele Danmark. Her spiller vi på både små og store scener for publikum i alle aldre. Folketeatret er derfor teater til alle - også geografisk.

Vedhæftede filer

Word-dokument