Skip to main content

FORD VANDT TOP GEAR TITLEN SOM BÅDE "MUSCLE CAR OF THE YEAR" & "GREEN CAR OF THE YEAR"

Nyhed   •   Nov 10, 2010 14:00 CET

Ford har modtaget to priser af det britiske motormagasin BBC Top Gear. Priserne tilkendegiver Fords bredt favnende succes – praktisk talt i hver sin sin ende af produkt portefølgen.


Ford Focus RS, den hurtigste og mest kraftfulde forhjulstrukne bil produceret af Ford i Europa, blev valgt som "Muscle Car of the Year" - årets Muskelbil.

Ford Fiesta ECOnetic, som har Fords laveste udledning af CO2 på kun 98 g/km fik tildelt prisen "Green Car of the Year" - Årets Grønne Bil.

Juryen bag priserne består af journalisterne på BBC Top Gear. Redaktøren Conor McNicholas kommenterede resultatet: "Focus RS er en sand helt. Fantastisk teknologi i bilen, der samtidig giver masser af "street credit". Den er fantastisk sjov at køre. Klart en bil for kendere! Økonomien er også overkommelig. Fantastisk bil til prisen".

Om prisen for "Årets Grønne Bil" sagde Conor McNicholas: "Vi er meget imponeret over Fiesta ECOnetic. Det, at en bil er miljømæssig bæredygtig, ser vi ofte resulterer i en forringet køreglæde. Hos Ford tog de en beslutning om at de IKKE ville gå på kompromis med køreegenskaberne. Derfor har Ford Fiesta ECOnetic stadig de velkendte køreegenskaber,  samtidig med at bilen er brændstoføkonomisk. Det er sådan det skal være!"

Vi er meget glade og stolte over at have modtaget priser i to så vidt forskellige kategorier. Det vidner om vores høje tekniske kompetence og styrken af vores model-udbud" udtaler Nigel Sharp, administrerende direktør for Ford Britain.

Siden lanceringen i slutningen af 2008 er der solgt over 600.000 Ford Fiesta'er i Europa og Asien. Herhjemme var Ford Fiesta markedsleder i de første 3 kvartaler af 2009.

Se flere nyheder fra Ford og download fotos på www.ford.dk/Presse.

Fiesta ECOnetic: http://www.fordmedia.eu/presskits/geneva2009/index.php?pageID=7&subID=3

Focus RS: http://www.fordmedia.eu/presskits/2009FordFocusRS/

Fords internationale pressesite www.media.ford.com giver dig yderligere mulighed for at søge fotos og information. Du skal blot oprette en profil for at få adgang.

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar