Skip to main content

FORD VINDER GLOBAL PRIS FOR ALARM-TEKNOLOGI I NY FORD B-MAX

Pressemeddelelse   •   Mar 04, 2012 14:00 CET

Fords Automatisk Nødopkald-teknologi blev hædret som bedste nyskabelse ved Mobile World Congress i Barcelona

En ny alarm-teknologi fra Ford - Ford Automatisk Nødopkald, som introduceres med den helt nye Ford B-MAX – er blevet hædret med en prestigefyldt teknologi-pris ved high-tech-messen Mobile World Congress i Barcelona.

Fords Emergency Assistance – på dansk kaldet Automatisk Nødopkald – sikrer, at der automatisk bliver foretaget alarmopkald, hvis du forulykker med din bil. I det øjeblik én eller flere af bilens airbags udløses, eller brændstoftilførslen bliver afbrudt, ringer systemet op til den nærmeste alarmcentral og afgiver en alarmmelding - på korrekt sprog og baseret på præcise GPS-koordinater.

Systemet, som er det mest avancerede af sin art, er en del af Fords stemmestyrede SYNC-kommunikationssystem, som netop bliver introduceret i den helt nye Ford B-MAX.

Automatisk Nødopkald vandt prisen i kategorien ’Best Mobile Innovation for Automotive, Transport or utilities’. Kronen på værket er det faktum, at Ford B-MAX er den første bil, som nogensinde er blevet inviteret indenfor på verdens førende messe for mobil high-tech.

-Vi er naturligvis begejstrede for denne anerkendelse af SYNC med Automatisk Nødopkald fra verdens førende eksperter indenfor mobil kommunikationsteknologi, siger chefen for Ford Europa, Stephen Odell.

- Automatisk Nødopkald udnytter moderne, mobil kommunikationsteknologi på en måde, som er potentiel livreddende, og dermed mener vi, at vi bidrager med noget meget værdifuldt til vores kunder uden ekstra udgifter og i hele bilens levetid, siger Odell.

SYNC-systemet, som Automatisk Nødopkald er en del af, findes allerede i fire millioner Ford-modeller i USA, men får Europæisk debut i den nye Ford B-MAX, som afsløres på Geneve Motor Show den 6. marts.

B-MAX’ens SYNC-feature giver blandt andet mulighed for intelligent integration af alle mobile og digitale platforme, ligesom systemet rummer en lang række avancerede, stemmestyrede funktioner til mobiltelefoni, musik og navigation.

Systemet giver for eksempel mulighed for at ringe kontakter op ved stemmekommando, at bede om et bestemt stykke musik, spørge – og få svar - om musikken, der spiller eller indtale en adresse til GPS’en. Systemet kan ligeledes læse indkommende SMS’er højt, ligesom igangværende samtaler automatisk bliver overført til mobilen, når der bliver slukket for bilens tænding, og bildøren bliver åbnet.

Det er muligt at tilkoble i alt 12 forskellige digitale enheder via trådløs Bluetooth®, ligesom systemet har USB-indgang til flash drives og forskellige digitale musikafspillere.

SYNC fungerer på 19 forskellige sprog, også dansk.

Den nye Ford B-MAX er en såkaldt MAV (Multi Activity Vehicle), en super fleksibel familiebil i den kompakte mellemklasse og skiller sig blandt andet ud ved en række helt nye design-features. B-MAX’en har for eksempel et unikt dør-koncept som gør adgangen til kabinen lettere end nogensinde før. Ford Easy Access dør-koncept integrerer de midterste dørstolper inde i dørene på Fords nye familiebil. Det giver mulighed for en 1,5 meter bred dør-åbning i begge sider af bilen og giver de absolut bedste adgangsforhold for passagerer og bagage.

Se billeder, video og læs mere om Ford på Mobile World Congress

Foto og mere information findes på Ford Danmark pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

 # # #

Følg Ford på PressecenterFacebookByFordFord.dk –  Nyhedsbrev

About Ford Motor Company
Ford Motor Company, a global automotive industry leader based in Dearborn, Mich., manufactures or distributes automobiles across six continents. With about 166,000 employees and about 70 plants worldwide, the company’s automotive brands include Ford and Lincoln. The company provides financial services through Ford Motor Credit Company. For more information regarding Ford’s products, please visit www.fordmotorcompany.com.

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 51 individual markets and employs approximately 66,000 employees. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford of Europe operations include Ford Customer Service Division and 22 manufacturing facilities, including joint ventures. The first Ford cars were shipped to Europein 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.