Skip to main content

NY FORD FOCUS BRYDER GRÆNSE FOR LAVT CO2-UDSLIP

Pressemeddelelse   •   Aug 13, 2013 16:32 CEST

Ny Ford Focus 1,0 bliver Europas mest brændstoføkonomiske benzin-bil i familie-klassen

I begyndelsen af 2014 vil Ford introducere en ny, optimeret udgave af Ford Focus med den prisvindende 1,0 EcoBoost benzin-motor. Den nye Ford Focus 1,0 bliver den første benzindrevne familiebil i Europa, der udleder mindre end 100 gram CO2 pr. kørt kilometer. Det svarer til mere end 23 kørte kilometer på literen, og dermed kan ’Familien Danmark’ få en bil i den absolut laveste ende af afgiftsskalaen.

Den nye Ford Focus er udstyret med en 100 hestes special-kalibreret udgave af EcoBoost 1,0, ligesom den er optimeret med en række af Fords ECOnetic-teknologier. Dækkene er specialudviklede lavfriktions-dæk, undervognen har fået en ny aerodynamisk udformning for at mindske luftmodstanden og Focus’ens gearkasse er justeret med henblik på den mest brændstoføkonomiske kørsel. Ford Focus er desuden udstyret med Auto-Start-Stop, et bremsesystem, der genoplader batterierne og en kølergrill, der åbner og lukker automatisk for at optimere luftstrømmene under kørsel.

”For blot et par år siden var det nærmest utænkeligt, at en benzinbil i den mindre mellemklasse ville være i stand til at bryde barrieren på 100 gram udledt CO2 pr. kørt kilometer”, siger udviklingschef i Ford Europa Barb Samardzich. Men sådan er det med den lille EcoBoost-motor; Den har det med at vende virkeligheden fuldstændig på hovedet.

Den tre-cylindrede EcoBoost 1,0 – som blev kåret til International Engine of the Year i både 2012 og 2013 – er ikke blot en sparegris, men leverer faktisk et større kraftoverskud end den 1,6 liters motor, der lå i den allerførste Ford Focus for mindre end 10 år siden. Samtidig udleder den 47 procent mindre CO2.

Laveste ejerafgift

Udover det moderate brændstofforbrug, vil præstationerne i den nye Ford Focus 1,0 betyde, at den vil havne i den fordelagtige A-gruppe, når der skal beregnes grøn ejerafgift. Ejere af den nye Focus vil, med de nuværende takster, slippe med en halvårlig afgift på 290 kroner.

Den nye Focus bliver den tredje i rækken med 1,0 EcoBoost-motor. Standard-versionen med 100 hk udleder 109 gram CO2 pr. kørt kilometer mens den sprælske 125 hestes-version udleder 114 g/km CO2.*

Den prisvindende motor er desuden tilgængelig i Ford Fiesta, Ford B-MAX, Ford C-MAX og Grand C-MAX. Senere følger EcoSport SUV, Transit Connect, Transit Courier, Tourneo Connect og Tourneo Courier, ligesom motoren også vil være en del af programmet i den kommende Ford Mondeo. Modelprogrammet vil dog variere i de forskellige lande i Europa.

Ford Focus Electric, som ikke udleder CO2 overhovedet, og diesel-udgaven, Ford Focus ECOnetic, som udleder beskedne 88 gram CO2 pr. kørt km, fuldender Europas mest komplette program af brændstoføkonomiske familie-biler.

Se Ford EcoBoost online pressekit her: http://ecoboost.fordmedia.eu/enhanced.htm

*Forbrug og emissioner er målt og opgjort efter de seneste krav og tekniske specifikationer fra European Regulation (EC) 715/2007. Resultaterne kan afvige fra tilsvarende tal i andre dele af verden på grund af andre krav og målemetoder.

# # #

Følg Ford på PressecenterFacebookFord.dkFords nyhedsbrev

Foto og mere information findes på Ford Danmark pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 47,000 employees at its wholly owned facilities and approximately 67,000 people when joint ventures and unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 22 manufacturing facilities (13 wholly owned or consolidated joint venture facilities and nine unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

About Ford Motor Company
Ford Motor Company, a global automotive industry leader based in Dearborn, Mich., manufactures or distributes automobiles across six continents. With about 177,000 employees and 65 plants worldwide, the company’s automotive brands include Ford and Lincoln. The company provides financial services through Ford Motor Credit Company. For more information about Ford and its products worldwide please visit www.corporate.ford.com.

 

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar