Nyhed -

Forenede Care deltager på velfærdskonference med nyhed til kommunerne

På Velfærdens Innovationsdag 2018 vil health care-virksomheden Forenede Care præsentere planerne for et nyt innovativt rehabiliteringscenter for senhjerneskadede, som åbner i Ringsted i april. Tiltaget kan medvirke til afhjælpe kommunernes udfordringer på området.

Torsdag den 25. januar samles mere end 1000 deltagere til Danmarks største konference om velfærdsinnovation. Øksnehallen i København danner ramme om konferencen med navnet ”Velfærdens Innovationdag”, som bliver afholdt for niende år i træk med ugebladet Mandag Morgen, Københavns Kommune og VIA University College som arrangører. Velfærdsledere fra offentlige, private og frivillige organisationer mødes således for at dele deres erfaringer, løsninger og idéer med hinanden. Og Forenede Care er naturligvis også på plads i Øksnehallen med en stand. Det er tredje gang, at health care-virksomheden deltager, og i år er det med fokus på et meget specifikt emne, forklarer administrerende direktør Stine Louise Eising von Christierson, der også selv vil være til stede på konferencen:

”Vi vil gerne præsentere konferencedeltagerne for vores tanker bag, planer for og mål med etableringen af Ringstedhave Rehabiliteringscenter,” siger hun og nævner, at præsentationen af det innovative rehabiliteringscenter vil kunne appellere til blandt andet kommunernes mange repræsentanter på konferencen samt deltagere, der er beskæftiget indenfor sundheds- og plejesektoren. 

Store udfordringer på området
Det har nemlig været svært for kommunerne at skabe rimelige, trygge og tilstrækkeligt specialiserede rammer for de mange borgere, som lider af en erhvervet hjerneskade. Så behovet er absolut til stede, slår både fakta og myndighederne fast. Således lever cirka 120.000 danskere med følgerne af en erhvervet hjerneskade, og over 20.000 får hvert år diagnosticeret en hjerneskade. Landets hospitaler henviser på årsplan cirka 7.000 patienter til genoptræning og rehabilitering. Men pladserne er få og ikke specialiserede nok, hvilket skaber større og større ventelister. Og såvel Rigsrevisionen som Sundhedsstyrelsen har via nylige rapporter og servicetjek af området anerkendt, at der i den grad er behov for yderligere indsatser på området. 

”Derfor vil vi gerne i tæt samarbejde med blandt andre kommunerne, Hjerneskadeforeningen og Center for Hjerneskade nu forme og udvikle landets bedste, mest innovative og specialiserede rehabliteringscenter,” forklarer Stine Louise Eising von Christierson.

For tiden er der ved at blive ansat cirka 35 kyndige fagmedarbejdere til rehabiliteringscenteret, som vil benytte sig af de nyeste teknologiske redskaber som blandt andet virtuelle træningsredskaber, døgnrytmelys og tiltag som en sansehave. 


Faktaboks:
Ringstedhave Rehabiliteringscenter er en del af Forenede Care, som er en virksomhed i den danskbaserede og familieejede koncern Forenede, som gennem 58 år har udviklet sig til et af Nordens største serviceselskaber med i dag cirka 8.000 medarbejdere og aktiviteter over hele Danmark og Sverige. Koncernen har i årtier beskæftiget sig med health care gennem virksomheden Forenede Care og søstervirksomheden Förenade Care, der driver over 60 plejecentre i Sverige. Derfor har Forenede Care mange års indgående erfaring med rehabilitering i plejen.

Related links

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • senhjerneskade
  • hjerneskade
  • øksnehallen
  • ringsted
  • rehabiliteringscenter
  • rehabilitering
  • mandag morgen
  • velfærdens innovationsdag
  • innovation
  • velfærdsydelser
  • velfærd
  • privatisering
  • privat aktør
  • omsorg
  • health care

Relateret materiale