Skip to main content

​Ny tilgang til influencer-samarbejdet

Nyhed   •   Jul 05, 2018 16:26 CEST

Forever har produceret podcasts med influencers som den danske skønhedsblogger og makeupartist Sara Rostrup @sarayoublush, der taler om hudpleje.

Forever Living Products har som så mange andre virksomheder benyttet sig af betalt samarbejde med influencers, men følte, det var på tide at prøve noget nyt. Tid i studiet og interessante emner blev løsningen.

I et testprojekt har Forever Living Products valgt at udskifte nogle sponsorerede indlæg med podcasts, hvor man inviterer influencers i studiet til at dele ud af deres niche-ekspertise. Responsen har været meget positiv.

- Vi har samarbejdet med influencers på de skandinaviske markeder, og det har fungeret godt. Nu vælger vi i stedet at skabe nyt, interessant indhold sammen og ikke bare afgive en ordre på et betalt indlæg, fortæller Aina Thunem, der er Brand & Media Relations Manager hos Forever Living Products Scandinavia.

- Med podcast-formatet giver vi desuden influencerne selv adgang til nyt, kvalitativt indhold, som de måske ellers ikke havde produceret. Det gør hele processen meget sjovere for alle parter. Vi fokuserer på indhold, hvor influenceren selv er ekspert og kan besvare spørgsmål fra sine følgere. Som virksomhed og afsender af podcasten træder vi et skridt tilbage og lader vores influencers adressere emner, der er aktuelle, der interesserer dem, og som i sidste ende også er relevante for vores branche.

Indtil nu har Forever produceret podcasts med influencers som den danske skønhedsblogger og makeupartist Sara Rostrup @sarayoublush, der taler om hudpleje, den finske rejse-, mode- og livsstilblogger Kira Kosonen @kira_kosonen, der taler om rejser, og den svenske indretningsekspert og blogger Mirelle Stoor @designbymirelle, der taler om, hvordan man får succes på de sociale medier.

- Jeg har i lang tid selv fundert på om jeg skal starte med en podcast. Dette var kjempegøy og har helt sikkert givet medsmak, siger Sara Rostrup.

Lyt til Forever Talks her.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.