Gå til indhold
Tillykke til Nøglehullet med de 10 år

Nyhed -

Tillykke til Nøglehullet med de 10 år

Fuldkornspartnerskabet ønsker Nøglehullet stort tillykke med 10 års jubilæet.

Nøglehullet har nu i 10 år vejledt danskerne på indkøbsturen og dette fejres med en stor kampagne, der skydes i gang i uge 33-37 2019, hvor alle kan være med ganske gratis. Med et kendskab på 94% til Nøglehullet blandt befolkningen og kampagnens lancering, er der her en unik mulighed for at skubbe nøglehulsprodukterne helt frem på hylderne og gøre danskerne ekstra opmærksomme på de mange nøglehulsmærkede produkter, når der handles ind.

Nøglehulskampagnen bakkes op af både detailhandlen, producenter, brancheorganisationer, sundhedsorganisationer, bladmagasiner m.fl.

Nøglehulsmærket er Miljø- og Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke, der gør det nemt for danskerne at vælge sundere fødevarer. Det stiller bl.a. krav til indholdet af fedt, salt, sukker, fuldkorn og fibre og giver dermed danskerne en mulighed for hurtigt og nemt at vælge de sundere fødevarer. 

Læs Nøglehullets pressemeddelelse om kampagnen her: https://altomkost.dk/nyheder/nyhed/nyhed/kigger-du-efter-noeglehullet-naar-du-handler/

Ligesom Nøglehullet stiller Fuldkornslogoet krav til indholdet af fedt, salt, sukker, fuldkorn og fibre, men adskiller sig ved at stille yderligere krav til indholdet af fuldkorn i produkterne. 

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Rikke Iben Neess

Rikke Iben Neess

Pressekontakt Kampagneleder Pressekontakt +45 30 38 15 36

Relateret materiale

Om Partnerskabet

Fuldkornspartnerskabet er et offentligt privat partnerskab, der arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Bag Fuldkornspartnerskabet står Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og en række fødevarevirksomheder.
Fuldkornspartnerskabet består i dag af 29 partnere, en bestyrelse med repræsentanter fra de forskellige typer af organisationer involverede i samarbejdet og et fælles sekretariat med to fuldkornsmedarbejdere og en studentermedhjælper.
Fuldkorn er et af de officielle kostråd og Fødevarestyrelsen anbefaler, at spise 75 gram fuldkorn om dagen. Børn mellem 4-10 år og småt spisende ældre anbefales at spise mellem 40-60 gram fuldkorn om dagen.
I dag spiser danskerne i gennemsnit 82 gram fuldkorn om dagen pr. 10 MJ. Før Fuldkornspartnerskabet blev etableret spiste danskerne i gennemsnit kun 36 gram fuldkorn om dagen pr. 10 MJ. I dag findes der ca. 1.000 produkter med det orange fuldkornslogo, som garanterer et højt fuldkornsindhold.

Fuldkornspartnerskabet
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark