Pressemeddelelse -

Her er kontorudstyret, som de unge vil skrotte

Telefonbøger og faxmaskiner er en saga blot, og de hidsige ringelyde på kontoret burde være blevet gjort tavse for længe siden, ifølge en ny undersøgelse udført af it-virksomheden Fuze. Her viser det sig, hvilken teknik der er blevet gammeldags, og hvordan de unge i dag ser på teknik på arbejdspladsen.

De unge i dag er den første generation, som definerer sig selv via teknologi snarere end gennem politiske eller økonomiske markører. It-virksomheden Fuze introducerer nu ”The App Generation: How Today’s Youth Navigate Identity, Intimacy, and Imagination in a Digital World” – en undersøgelse, der giver ny indsigt i, hvordan teknologien påvirker de unges identitet, og hvordan de ser på verden, ikke mindst på arbejdspladsen.

Ifølge undersøgelsen er det kun 2 % af de adspurgte unge, der benytter sig af fastnettelefoni mere end en gang om måneden. Et bevis på, at skrivebordstelefonen er forældet, ses ved de 34 % af teenagerne, der foretrækker at kommunikere face-to-face, hvor man kan se den anden person, frem for eksempelvis sms, chat eller telefonen. Derfor er det vigtigt, at fremtidens arbejdspladser kan tilbyde it-systemer, der understøtter video og live-stream-funktioner. Video er fremtiden, og her er Fuze en af de virksomheder, der forstår behovet for opdateret teknologi til at tiltrække den nye generation af medarbejdere.

Undersøgelsen, der er iværksat af Fuze, er udarbejdet i samarbejde med professorer på Harvard University og University of Washington, og den viser, at ”The App Generation", der er vokset op i et digitaliseret samfund, betragter teknologi som en essentiel del af deres tilværelse, ikke mindst på arbejdspladsen. Hele 72 % af samtlige respondenter mener, at det er vigtigt at have den allernyeste teknologi på arbejdspladsen den dag, de skal ud i arbejdslivet. Det viser sig også, at de nordiske teenagere vil arbejde med digitale løsninger i højere grad end de arbejdstagere i Norden, der allerede er etableret på arbejdsmarkedet. Ikke desto mindre er Norden det sted i verden, hvor man er mest afhængig af en smartphone på arbejdet. Selvom teenagerne er mere villige til at arbejde endnu mere digitalt, er de nordiske lande allerede på forkant, når det handler om digitale værktøjer på arbejdspladsen. 

Tal: Så vigtigt er forskelligt udstyr på arbejdspladsen (Norden):

Udstyr                       Voksne  Unge

Skrivebordstelefon    30 %    15 %

Fax                            23 %     6 %

Visitkortholdere         18 %     5 %

Smart Watch             13 %     6 %

Blyanter                     67 %    76 %

Rapporten er sendt ud til 5000 arbejdstagere i Europa og 2500 personer tilhørende ”The App Generation” (unge i alderen 15 til og med 18 år) Man dækker Frankrig, Tyskland, Holland, Norden og Storbritannien og undersøger:

* The App Generations forventninger til arbejdspladsen og virkeligheden

* Hvordan de etablerede arbejdstagere oplever arbejdspladsens teknologier

* Hvor og hvordan ansatte i alle aldre vil arbejde

* Hvad der påvirker ”The App Generation” på fremtidens arbejdsplads

Læs hele undersøgelsen her

Emner

  • DVD, video

About Fuze

Fuze is a global, cloud-based unified communications platform. Designed for the way people work, Fuze powers business conversations and insights across the modern enterprise. With a single unified voice, video, and messaging application, people can now communicate anytime, anywhere, across any device. Headquartered in Cambridge, MA, Fuze has additional locations including New York, San Francisco, Seattle, Ottawa, London, Amsterdam, Aveiro (Portugal), Paris, Munich, Zurich, Madrid, Copenhagen, and Sydney. For more information, visit www.fuze.com.

Kontakt

Alex Warren / Emma Sandham

Pressekontakt Wildfire PR Agency +44 20 8408 8000