Skip to main content

15-årig fængslet af Retten i Odense

Pressemeddelelse   •   Jun 08, 2017 12:49 CEST

Den 15-årige, der i dag blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Odense som sigtet for røveriforsøg og vold, er blevet varetægtsfængslet til den 26. juni 2017. Under fængslingen skal han som følge af sin unge alder opholde sig på en sikret institution.

I retten nægtede han sig indledningsvis skyldig i begge sigtelser. Han ønskede ikke at udtale sig om sigtelsen for røveriforsøget. Efter hans forklaring i retten om voldssigtelsen, er det uvist, om han fortsat nægter sig helt eller delvist skyldig i vold i forbindelse med episoden den 30. maj 2017 i Seden.

Kendelsen om varetægtsfængsling i surrogat er ikke kæret.

En af Danmarks 12 politikredse

Fyns Politi dækker Fyn, Ærø, Langeland og de øvrige fynske småøer. Hovedstation ligger i Odense. Kredsen betjener omkring 485.000 borgere i ti kommuner.