Skip to main content

2 Grundlovsforhør ved Retten i Svendborg

Pressemeddelelse   •   Feb 11, 2017 09:41 CET

Lørdag den 11. februar kl. 1000 afholdes der grundlovsforhør ved Retten i Svendborg. Her fremstilles en 38-årig mand, der sigtes for tyveri fra kasseapparat den 5. februar i DagliBrugsen i Humble, tasketyveri den 8. februar på Kobberbæksvej i Svendborg samt røveri den 9. februar mod Seven-Eleven på Nyborgvej i Svendborg. Manden blev anholdt sidst på eftermiddagen i går.

I forlængelse heraf afholdes grundlovsforhør i en anden sag. Her fremstilles en 52-årig kvinde fra Middelfart. Hun sigtes for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om grov vold, da hun i nat stak sin mand i maven med en kniv. Manden er i løbet af natten blevet opereret på Kolding sygehus.

Det første grundlovsforhør vil blive begæret afholdt for lukkede døre, mens det andet forventes afholdt for åbne døre.

En af Danmarks 12 politikredse

Fyns Politi dækker Fyn, Ærø, Langeland og de øvrige fynske småøer. Hovedstation ligger i Odense. Kredsen betjener omkring 485.000 borgere i ti kommuner.