Skip to main content

24-årig mand fængslet for våbentyveri og brandstiftelse

Pressemeddelelse   •   Feb 24, 2016 13:56 CET

En 24-årig mand blev i dag under et grundlovsforhør ved Retten i Odense fængslet i 4 uger, sigtet for indbrudstyveri i Bogense i slutningen af januar, hvor der blandt andet blev stjålet et våbenskab med kontanter og skydevåben, for at have borttransporteret våbenskabet i en brugsstjålet varebil, samt brandstiftelse, ved efter brug at have sat ild til bilen. Alle forholdene blev begået i forening med en yderligere gerningsmand, der blev varetægtsfængslet i 4 uger den 18. februar 2016.

Den 24-årige erkendte under grundlovsforhøret sig skyldig, og kendelsen om varetægtsfængsling blev ikke kæret. 

En af Danmarks 12 politikredse

Fyns Politi dækker Fyn, Ærø, Langeland og de øvrige fynske småøer. Hovedstation ligger i Odense. Der er lokalstationer i Svendborg, Nyborg, Assens, Faaborg-Midtfyn (Ringe), Middelfart og Odense. Kredsen betjener omkring 485.000 borgere i ti kommuner.