Skip to main content

28-årig mand varetægtsfængslet for vold begået i Bogense

Pressemeddelelse   •   Feb 14, 2014 11:49 CET

En 28-årig mand fra Bogense er i dag ved Retten i Odense blevet varetægtsfængslet i 4 uger.
 
Han er sigtet for at have begået vold mod 4 forskellige personer natten til i søndags på Adelgade i Bogense.
 
Han er tidligere dømt for at have begået vold og blev varetægtsfængslet, da retten fandt, at der var grund til at frygte, at han ellers ville begå yderligere ligeartet kriminalitet.
 
Han kærede ikke kendelsen om varetægtsfængsling.
 
Henvendelser i sagen kan rettes til anklagerfuldmægtig Denise Bern Hansen

En af Danmarks 12 politikredse

Fyns Politi dækker Fyn, Ærø, Langeland og de øvrige fynske småøer. Hovedstation ligger i Odense. Der er lokalstationer i Svendborg, Nyborg, Assens, Faaborg-Midtfyn (Ringe), Middelfart og Odense. Kredsen betjener omkring 485.000 borgere i ti kommuner.