Skip to main content

29-årig mand fængslet for drabsforsøg

Pressemeddelelse   •   Jan 24, 2016 13:45 CET

En 29-årig mand er i dag under et grundlovsforhør ved Retten i Odense blevet varetægtsfængslet i 26 dage. Manden er sigtet for forsøg på drab. Den 29-årige indfandt sig lørdag aften hos sin tidligere svigermor, iført en overtræksdragt med hætte og handsker og medbringende en stegegaffel, som han stak sin tidligere svigermor med flere gange.

Manden, der nægter sig skyldig, ønskede ikke at afgive forklaring under grundlovsforhøret, men protesterede ikke mod fængslingen.

En af Danmarks 12 politikredse

Fyns Politi dækker Fyn, Ærø, Langeland og de øvrige fynske småøer. Hovedstation ligger i Odense. Der er lokalstationer i Svendborg, Nyborg, Assens, Faaborg-Midtfyn (Ringe), Middelfart og Odense. Kredsen betjener omkring 485.000 borgere i ti kommuner.