Skip to main content

41-årig mand varetægtsfængslet i sag om brandstiftelser i Odense

Pressemeddelelse   •   Feb 19, 2016 14:23 CET

En 41-årig mand fra Odense er ved et grundlovsforhør blevet varetægtsfænglet i fire uger frem til fredag den 18. marts 2016 sigtet for i fire tilfælde at  påsætte brande i Odense. Manden er også blevet sigtet i en sag om blufærdighedskrænkelse.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, hvorfor anklager Jacob Thaarup ikke kan sige yderligere om sagen.

Odense har siden sommeren 2015 være ramt af omkring 20 påsatte brande. Det er fire af disse brande, den 41-årige er sigtet for at have påsat.

Efterforskningsleder Henrik Justesen siger om den fortsatte efterforskning af de mange brande:
-Vi ved ikke lige nu, om den 41-årige mand kan knyttes til de øvrige brande, der har været i Odense. Det skal vi nu bruge de kommende uger på at undersøge. Men vi håber selvfølgelig, at vi med dagens varetægtsfængsling har fået et vigtigt gennembrud i efterforskningen, siger Henrik Justesen.

Han håber også, at dagens anholdelse vil betyde, at der vil være nogen, som kommer i tanke om noget, der kan medvirke til de mange sagers opklaring.

Henvendelser om brandene i Odense kan ske på telefon 114.

 

En af Danmarks 12 politikredse

Fyns Politi dækker Fyn, Ærø, Langeland og de øvrige fynske småøer. Hovedstation ligger i Odense. Der er lokalstationer i Svendborg, Nyborg, Assens, Faaborg-Midtfyn (Ringe), Middelfart og Odense. Kredsen betjener omkring 485.000 borgere i ti kommuner.