Skip to main content

76-årig mandlig cyklist dræbt i færdselsuheld

Pressemeddelelse   •   Jan 17, 2017 18:06 CET

Fyns Politi modtog kort efter kl. 12 anmeldelse om, at der var sket et alvorligt færdselsuheld på Statenevej, syd for Rudkøbing, idet en cyklist var blevet påkørt af en lastbil. Cyklisten, der er fra lokalområdet, pådrog sig ved uheldet så svære skader, at han afgik ved døden kort efter ankomst til Odense Universitetshospital.

Politiets undersøgelser på stedet, afhøring af lastbilchauffør og vidner har klarlagt, at lastbilen påkørte cyklisten, der kørte i samme retning som lastbilen. Vejen er på uheldsstedet smal, og der er ikke anlagt cykelsti. Chaufføren har efter det oplyste helt overset cyklisten - muligt på grund af lavtstående sol. Chaufføren er i forbindelse med afhøringen sigtet for uagtsomt manddrab.

Det er først lykkedes Fyns Politi at underrette pårørende sidst på eftermiddagen.

En af Danmarks 12 politikredse

Fyns Politi dækker Fyn, Ærø, Langeland og de øvrige fynske småøer. Hovedstation ligger i Odense. Kredsen betjener omkring 485.000 borgere i ti kommuner.