Skip to main content

Bombetrussel mod Odense Banegårds Center - OBC

Pressemeddelelse   •   Dec 22, 2013 15:57 CET

Al togtrafik til og fra Odense er i øjeblikket indstillet på grund af en bombetrussel mod Odense Banegårdscenter, OBC.

Truslen blev indtelefoneret klokken 13.34 af en engelstalende mand. Han truede med, at en bombe ville sprænge klokken 15.00 i OBC.

OBC blev derefter evakueret klokken 14.32, og politiet har afspærret alle adgangsveje til OBC i en radius på cirka 200 meter.

Det betyder, at Østre Stationsvej i øjeblikket er spærret mellem Jernbanegade og Nørregade. Dannebrogsgade er også afspærret. Det er heller ikke muligt at gå gennem Kongnes Have.

-Vi venter lige nu på, at der kommer bombehunde til OBC, der kan gennemgå centret, fortæller vagtchef Kenneth Taarnquist.

Der holder i øjeblikket også en ambulance i nærheden af OBC. Det er normal procedure i sådan en situation, oplyser vagtchefen.

 

 

 


 

En af Danmarks 12 politikredse

Fyns Politi dækker Fyn, Ærø, Langeland og de øvrige fynske småøer. Hovedstation ligger i Odense. Der er lokalstationer i Svendborg, Nyborg, Assens, Faaborg-Midtfyn (Ringe), Middelfart og Odense. Kredsen betjener omkring 485.000 borgere i ti kommuner.