Skip to main content

Brandstifter varetægtsfængslet

Pressemeddelelse   •   Nov 11, 2013 08:41 CET

Retten i Odense har søndag kl. 11.45 har varetægtsfængslet den sigtede til d. 5. december 2013. I retsmødet erkendte han sig skyldig og forklarede, at personlige problemer var årsag til handlingerne. Den sigtede protesterede ikke imod varetægtsfængsling og af samme årsag er kendelsen ikke kæret.


24-årig mand fremstilles i retten for tre tilfælde af brandstiftelse.
 
Kl. 11.00 søndag fremstilles en 24-årig mand fra Odense ved retten samme sted. Han er sigtet for tre tilfælde af ildspåsættelse i den boligblok, hvor han bor. Det første tilfælde fandt sted natten til d. 23. oktober og det sidste i går aftes. Ingen er kommet til skade, og skaderne på bygningen er relativt begrænsede. Derfor er der alene rejst sigtelse for brandstiftelse efter den almindelige bestemmelse om ildspåsættelse (straffelovens § 181 stk. 1). Anklagemyndigheden vil begære den sigtede varetægtsfængslet og agter ikke at begære dørlukning.


Mistænkt anholdt i brandstiftersag.
 
Fyns Politi foretog lørdag aften anholdelse af en 24 årig mand fra Odense, som mistænkes for forsætlig ildspåsættelse  i kælderen til etageejendommen, Nyborgvej 197, Odense C.
 
Manden vil søndag blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Odense med begæring om varetægtsfængsling.

En af Danmarks 12 politikredse

Fyns Politi dækker Fyn, Ærø, Langeland og de øvrige fynske småøer. Hovedstation ligger i Odense. Der er lokalstationer i Svendborg, Nyborg, Assens, Faaborg-Midtfyn (Ringe), Middelfart og Odense. Kredsen betjener omkring 485.000 borgere i ti kommuner.