Skip to main content

Fanzone i Nørregade i Odense 201116

Pressemeddelelse   •   Nov 17, 2016 17:00 CET

Når OB søndag eftermiddag tager imod Brøndby på EWII Park i Odense, vil Fyns Politi i lighed med tidligere oprette en fanzone på en del af Nørregade.

Mange tilrejsende fans ankommer med tog til Odense lige over middag. Derefter vil de blive ledt over til Nørregade, hvor politiet vil være tilstede, indtil de går mod EWII Park, hvor der er kampstart kl. 1600.

Der er lagt op til, at det skal være en festlig søndag, hvor de mange fans også skal have mulighed for at hygge sig op til kampen.

Fyns Politi har ingen efterretninger om, at der vil blive uro eller lignende.

Nørregade vil som følge af fanzonen være spærret for bilkørsel mellem Skulkenborg og Asylgade. Afspærringen forventes at være i tidsrummet ca. kl. 1230-1500. Busser kører normalt.

En af Danmarks 12 politikredse

Fyns Politi dækker Fyn, Ærø, Langeland og de øvrige fynske småøer. Hovedstation ligger i Odense. Kredsen betjener omkring 485.000 borgere i ti kommuner.