Skip to main content

Grundlovsforhør i sag om forsøg på tyveri og kvalificeret vold

Pressemeddelelse   •   Okt 30, 2016 12:26 CET

Kl. 1400 afholdes der ved retten i Svendborg Grundlovsforhør. Her fremstilles en 36-årig rumæner med krav om varetægtsfængsling. Han sigtes for forsøg på tyveri af en cykel, da han i går aftes ved 23-tiden på Thorsgade i Odense forsøgte at klippe låsen over på en cykel med en medbragt boltsaks. Tyveriet mislykkedes, da han blev overrasket i sit forehavende af et vidne, der pågreb tyveknægten. I forsøget på at undslippe slog den 36-årige ud efter vidnet med en boltsaks - men vidnet undveg og blev ikke ramt. Derfor sigtes rumæneren også for forsøg på kvalificeret vold.

Retsmødet afholdes for åbne døre.

En af Danmarks 12 politikredse

Fyns Politi dækker Fyn, Ærø, Langeland og de øvrige fynske småøer. Hovedstation ligger i Odense. Kredsen betjener omkring 485.000 borgere i ti kommuner.