Skip to main content

Mand anholdt for drabsforsøg på Nordfyn

Pressemeddelelse   •   Maj 17, 2016 21:45 CEST

Kort før kl. 2100 modtog Fyns Politi en anmeldelse om tumult og knivstikkeri på en adresse på Slettens Landevej på Nordfyn.

Her viste det sig, at 2 familiemedlemmer (fætre) på henholdsvis 34 og 22 år var kommet i klammeri. Herunder fik den 34-årige et knivstik i låret og et stik i brystet umiddelbart under hjertet. Herefter flygtede den 22-årige fra stedet.

Politiet kunne kort efter anholde den 22-årige på hans adresse i Skamby. Anholdelsen foregik udramatisk.

I øjeblikket er politiet i gang med tekniske undersøgelser og afhøringer på gerningsstedet. Den 22-årige vil blive personundersøgt og sidenhen afhørt. Han sigtes på det foreliggende for forsøg på manddrab, og der vil formentlig i morgen formiddag blive taget stilling til evt. fremstilling i grundlovsforhør.

En af Danmarks 12 politikredse

Fyns Politi dækker Fyn, Ærø, Langeland og de øvrige fynske småøer. Hovedstation ligger i Odense. Der er lokalstationer i Svendborg, Nyborg, Assens, Faaborg-Midtfyn (Ringe), Middelfart og Odense. Kredsen betjener omkring 485.000 borgere i ti kommuner.