Skip to main content

Mand fængslet for røveri

Pressemeddelelse   •   Nov 07, 2013 10:51 CET

Den 22-årige mand, der blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Odense den 6. november 2013 sidst på eftermiddagen, er blevet varetægtsfængslet i 14 dage.
 
Manden sigtes for røveri over for en tilfældig mand ved Tarup Centret den 5. november 2013.omkring kl. 18.30. Ifølge sigtelsen truede den 22-årige manden med en kniv og tvang manden til at udlevere kontanter og til at hæve yderligere kontanter i en nærliggende hæveautomat.
 
Den sigtede nægter sig skyldig.
 
Kendelsen om varetægtsfængsling er ikke kæret.

En af Danmarks 12 politikredse

Fyns Politi dækker Fyn, Ærø, Langeland og de øvrige fynske småøer. Hovedstation ligger i Odense. Der er lokalstationer i Svendborg, Nyborg, Assens, Faaborg-Midtfyn (Ringe), Middelfart og Odense. Kredsen betjener omkring 485.000 borgere i ti kommuner.